Lufthavne

Strandet nordjyde hjemme igen

Thomas Andresen kom med fly til Billund efter uvished om hjemrejse

De strandede charterturister i Tyrkiet ser frem til at lande her i Aalborg Lufthavn. Men lørdag formiddag vidste de stadig ikke, hvornår det sker.
De strandede charterturister i Tyrkiet ser frem til at lande her i Aalborg Lufthavn. Men lørdag formiddag vidste de stadig ikke, hvornår det sker.

Opdateret 21. november 2022 kl. 23:33

NORDJYLLAND: En af de mange nordjyder, som fredag strandede i Tyrkiet og ikke kunne kom hjem til Aalborg Lufthavn, var Thomas Andresen.

Lørdag var han frustreret over ikke at vide, hvornår han igen kunne være hjemme i Nordjylland.

- Det er utilfredsstillende, at vi ikke får besked fra Tyrkiet Eksperten om, hvad der sker. Uvisheden er træls, fortalte han lørdag formiddag i mobiltelefon fra Tyrkiet.

Fly og bus

Thomas Andresen havde været på tennisrejse nær Side i Tyrkiet med en række kammerater.

Søndag eftermiddag er han dog tilbage i sit hjem i Nordjylland.

- Jeg var med det første fly til Billund og herefter med bus til Aalborg. En lang og opslidende tur, men nu er vi vel hjemme i Nordjylland igen, siger Thomas Andresen.

Thomas Andresen anede uråd, da han og golfkammeraterne fredag eftermiddag var på vej med bus ud til lufthavnen i Tyrkiet.

Pludselig stoppede bussen ved en rasteplads, og der kom Thomas Andresen, hans venner og alle de andre charterturister til at side i mange timer.

- Vi blev sat på stand-by og ventede tre timer, og så blev vi kørt til Antalya, hvor vi overnattede på hotel, fortæller han.

Sidste gæster på vej

Både han og andre strandede chartergæster i Tyrkiet efterlyste klar besked fra Scanway/Tyrkiet Eksperten, men lørdag formiddag havde de ikke fået yderligere information fra rejseselskabet.

Hverken om årsagen til forsinkelsen, eller hvornår de kunne komme hjem fra Tyrkiet. Men nu er Thomas Andresen altså tilbage på nordjysk jord. Yderligere to fly lander søndag i Billund, og natten til mandag lander et fly i Aalborg. Dermed skulle de sidste gæster være hjemme igen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden