Tyverier

Stribe af indbrud

Mønsteret det samme ved seks indbrud i Mariager, Hobro og Hadsund

Politiet har modtaget anmeldelser om i alt seks indbrud, begået inden for ganske få timer mandag, alle efter samme mønster. Tre indbrud fandt sted på Digtervænget i Mariager, to indbrud i Fortunaparken i Hobro og et enkelt indbrud på Plantagevej i Hadsund - bortset fra det sidste, der også kan være sket i løbet af eftermiddagen - er alle indbrud begået i de tidlige aftentimer. Gerningsmanden eller -mændene har alle steder opbrudt vinduer med et koben. Udbyttet - de steder, hvor man har haft mulighed for at danne sig et overblik - står langt fra mål med fliden. Det beløber sig til et 37 tommer Samsung fladskærms-tv, et par tusinde norske og danske kroner, yderligere et uoplyst kontantbeløb samt en guldkæde. Også tre fritidshuse på Østkysten har haft ubudne gæster, men over et længere tidsrum, der strækker sig over flere uger. Eneste udbytte var fra et udhus i Odde Naturpark, hvor der forsvandt håndværktøj og en motorsav.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden