Stribevis af indbrud i biler
En 38-årig mand fra Hjørring er blevet sigtet for omkring 20 flere indbrud i biler
HJØRRING: Mindst syv bilejere i Hjørring har siden tirsdag eftermiddag haft indbrud i deres biler, som alle holdt parkeret i Hjørrings midtby. Seks af bilerne holdt i parkeringshuset i Nørregade, mens den syvende bil holdt parkeret i Jernbanegade. I alle syv tilfælde er der blevet knust en siderude i bilen, og herefter er der blevet stjålet diverse værdigenstande. Der er blandt andet blevet stjålet en ovnrist fra Miele, Ray-ban solbriller, en jakke, dankort, sygesikringsbevis og et kørekort.
Lokalpolitiet i Hjørring håber dog at sagen snart er opklaret.
- Her til morgen har vi anholdt og sigtet en gammel kending, som indenfor den seneste måned flere gange er blevet sigtet for lignende forhold. Der er ting, der peger meget kraftigt på, at det er ham, siger politikommissær Peter Skovbak fra Lokalpolitiet i Hjørring.
Det drejer sig om en 38-årig mand fra Hjørring, som torsdag morgen bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hjørring. Han er sigtet for i alt omkring 20 indbrud i biler og en række andre lovovertrædelser. følge Nordjyllands Politi, så blev der sidste år begået flere tyverier fra biler end der blev stjålet biler. Knap 20.000 indbrud i person-, vare- eller lastbiler var der på landsplan i 2015.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.