Studenter- eksamen 2012

Studentereksamen 2012 blev skudt i gang den sidste mandag i januar. Her fik eleverne i 3.g deres emne til årets eksamen i Almen Studieforberedelse. Det er den eneste mundtlige prøve, alle skal op i.

Søren Hindsholm

Søren Hindsholm

Årets emne til Almen Studieforberedelse er katastrofer. Eleverne skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. De skal belyse katastrofens årsager og konsekvenser, og det skal de gøre ud fra to fag, som skal tilhøre to af de tre områder naturvidenskab, samfundsvidenskab eller humaniora (de historiske, sproglige og kreative fag). Det kunne altså f.eks. være atombomberne, som blev kastet ned over Japan i 1945. Konstruktionen og brugen af dem kan man kun forstå, hvis man mindst inddrager fagene fysik og historie: Den komplicerede kerneforskning og bombekonstruktion krævede et apparat, der var lige så stort som den amerikanske bilindustris! Og forklaringen på, at amerikanerne ville investere så mange penge i to bomber, kræver historisk indsigt. Eller det kunne være vulkanen Vesuvs eksplosion i 79 e.Kr., som begravede byen Pompeji under et tykt askelag. Eksplosionen kan forklares af fysik eller naturgeografi, konsekvenserne behandler fag som latin og historie. Pompejis ødelæggelse var en stor katastrofe for hele Napoli-bugten. Og et held for vores tid. Askelaget, der begravede Pompeji, bevarede nemlig enestående oplysninger til os om, hvordan en romersk by var indrettet, og hvordan folk levede. Det er en krævende opgave for vores elever selv at finde en katastrofe, begrunde, hvorfor de vælger netop den, at belyse dens årsager og konsekvenser og at bruge flere fag på samme sag; de fleste mennesker er jo desværre bedst til at arbejde med ét fag ad gangen. Men de krævende opgaver er også dem, eleverne lærer mest af. Da gymnasiereformen begyndte, hørte vi jævnligt røster om, at den var forfærdelig, og at eleverne ikke lærte noget. Disse røster er blevet mere stille nu. Men jeg kan godt forstå dem i et vist omfang. Det almene gymnasiums ledere og lærere skal altid lytte, når vores faglige niveau kritiseres, og jeg mener også selv, at vi kan og skal blive bedre. Et højt fagligt niveau er ikke noget, man bare har. Det er noget, der skal kæmpes for, for det kommer aldrig af sig selv. Det er vi også opmærksomme på. Men det er ikke Almen Studieforberedelses skyld, at det faglige niveau indimellem ikke lever op til vores ideelle ønsker. Det er snarere de mange fag, for meget skriftligt arbejde i for mange fag, en lang eksamensperiode hvert år og folkeskolens vanskelige vilkår, der gør, at vi ikke når det niveau, vi gerne vil, i fag som dansk, matematik, sprog, samfundsfag og fysik. Almen Studieforberedelse er derimod en disciplin, der træner og forbereder eleverne til de uddannelser og job, de vil møde efter gymnasiet. Virkeligheden følger nemlig ikke faggrænser. Mange uddannelser og job kræver derfor, at man bruger flere fag på én gang. F.eks. skal ingeniører, der arbejder med software, have indsigt i, hvordan vi almindelige brugere tænker, når vi bruger menuerne på en mobiltelefon eller en GPS i bilen. Og kontorchefer, der administrerer et sygehus, skal også kende til it og sundhedsvidenskab for at være mere effektive end de læger, de med succes har afløst i ledelsen. Forleden kom en sekretær på vores skole ind på mit kontor og fortalte, at hendes søn, der nu studerede på Aalborg Universitet, hjemme havde sagt, at det især var Almen Studieforberedelse, der havde forberedt ham på den måde, han skulle arbejde på på universitetet. Det er netop meningen med Almen Studieforberedelse, og større anerkendelse end hans erfaring kan denne nyskabelse i ungdomsuddannelserne ikke få. Søren Hindsholm er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF. E-post: s@hindsholm.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.