Studerende oplever virkeligheden i Thy
To veninder fra København hjælper i denne uge lam til verden for at blive klogere på deres fag

Galleri - Tryk og se alle billederne.
SKJOLDBORG:Dyrlægestuderende Marilene Stig Andersen og medicinstuderende Emilie Strange Wismann skifter i denne uge tunge bøger med latinske betegnelser ud med 150 får og deres lam på en gård uden for Skjoldborg.
Hos Gitte Kroll, der ejer Thy Lam, hjælper de studerende i denne uge frivilligt med læmninger.
- Min personlige stolthed forbyder mig ikke at have hundrede procent styr på, hvad jeg laver den dag, jeg er færdiguddannet. Her får jeg den praktiske erfaring, siger 26-årige Marilene Stig Andersen.
I disse uger bliver der læmmet omkring 200 lam på Gitte Krolls gård, hvoraf de to studerende allerede har overværet flere. Men de to veninder er ikke kun i Thy for at blive klogere på, hvordan man håndterer får.
- Det er jo en samlet pakke. Vi er her for at lære, men også for at få oplevelser. Får er en hobby for mig. Og så får jeg samtidig nye perspektiver på verden, som mine medstuderende ikke har. Mange er bogligt stærke men mangler indblik i virkeligheden og de mennesker, der er i den, siger 25-årige Emilie Strange Wismann.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.