Stuehus reddet ved ildebrand
Staldbygning på nedlagt landbrug raseret af ilden
SALTUM: Nordjyllands Beredskab i Jammerbugt blev tirsdag aften kaldt til ildebrand på Højensgaardsvej, Saltum.
Indsatsleder Claus Hermansen fortæller, at der var tale om et nedlagt landbrug, og ilden var opstået i staldbygningen. Der var ingen dyr i bygningen, og der var heller ikke fare for mennesker ved ildebranden.
Til gengæld udbrændte staldbygningen stort set.
- Men det lykkedes at redde stuehuset samt en gammel lade, fortalte Claus Hermansen ved 21.30-tiden. Her var der styr på branden, men der ventede endnu nogle timers slukningsarbejde - blandt andet fordi der var noget halm i bygningen.
Ifølge vagtchef Karsten Højrup, Nordjyllands Politi skal teknikere skal nu prøve at finde frem til brandårsagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.