Redningsvæsen

Stuehus sodskadet efter leg med ild

Dreng reddet ud af huset af bedstefar

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

V. HASSING: En mindre drengs leg med ild førte fredag klokken 12.15 til brand i stuehuset på en gård øst for V. Hassing.

- Drengen legede med ild i et værelse ved siden af stuen, og der gik ild i hans plastikbiler, og derefter spredte branden sig, oplyser indsatsleder Søren Korsgaard, Beredskabscenter Aalborg.

Bedstefaren fik reddet drengen ud af huset, og det lykkedes brandfolkene at redde selve bygningen.

Underetage raseret

- Men underetagen er raseret og svært sodskadet, og der skal en stor rengøring til, før huset atter er beboeligt, siger indsatslederen.

- Men heldigvis er der kun materielle skader, og ingen kom noget til, understreger han.

Gå til relaterede emner

Forsiden