Det siger sognepræst Laurids Korsgaard, der torsdag d. 30. januar endnu engang lægger højskolesangbogen på bordene i Frederikshavn kirkes sognehus.

Organist Anita Samsing sætter sig ved klaveret. Og så bliver der fortalt og sunget både om formiddagen og om aftenen, hvor arrangementet gentages.

De elskede klassikere om vrimlende sneflokke, den stumme spurv på kvisten, kyndelmisses knude, den stille sne og flere andre bliver taget under kærlig behandling. Der bliver også et stænk af forårslængsel. Bl.a. møder vi en forelsket dame, der går shop-amok. De fleste vil genkende hende.

- Vinterens sange har altid sagt mig meget, lige siden jeg lærte dem i skolen, siger Laurids Korsgaard.

- Når vi sneede inde på min barndoms gård i Vestjylland og jeg sad i timevis ude i den stille stald og så ud på fygesne og driver, så vidste jeg nøjagtig, hvad ”Sneflokke kommer vrimlende” handlede om. Også det trygge kærlige familieliv i ”Spurven sidder stum bag kvist” hører til mine yndlingssange. Den beskriver en lavmælt og bundsolid tro på Gud uden de store ord eller armbevægelser. Sådan har de fleste mennesker det vel bedst med troen. Vinterens sange er også en øjenåbner til det dybeste i mennesket og til det højeste over os.

Som sædvanlig er arrangementet gratis og tilmelding er unødvendig.