Teater

Styr på festivaler med ny app

Aalborg har efterhånden så mange events, at der er behov for et bedre overblik

Aalborg i Rødt er en af de mange festivaler i Aalborg, som man fremover kan få et bedre overblik over.
Aalborg i Rødt er en af de mange festivaler i Aalborg, som man fremover kan få et bedre overblik over. Foto Grete Dahl

Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:55

AALBORG: Fremover bliver det lidt lettere at holde styr på programmerne til de - efterhånden mange - festivaler og kulturarrangementer, som finder sted i Aalborg.

Aalborg Kommune har nemlig lanceret en ny app og en ny hjemmeside, der hedder ”Aalborg Festivals,” og på den måde vil man altid have det fulde program lige ved hånden.

Tætpakket sommer

Det gælder for eksempel koncerter, cirkus og breddeidræt, for der er nok at vælge mellem i Aalborg - både i juli, august og september måned.

- Aalborg er en by, hvor der sker en masse i kulturlivet. Og alt det gode vi kan med festivaler, musik, teater, show og andre events, kan vi få til at give genlyd ved at tilbyde det mere samlet i Aalborg Festivals, mener sundheds- og kulturrådmand Mads Duedahl.

Mere samarbejde

Han håber, at endnu flere på sigt vil blive klar over, hvor meget der sker i Aalborg, og at det ny initiativ også vil inspirere de forskellige festivaler og events til at samarbejde mere.

I øjeblikket kan man for eksempel opleve Limbo & No Limits, som er et eksotisk australsk show, og om kort tid bliver det også tid til DGI street (23. august) Cirkusrevyen (3. - 7. september), Aalborg i Rødt (4. - 7. september), Firmaidræt Open (5. - 7. september:), Open Days (5. - 7. september), og Wintergarden (17. - 20. september), så der er nok at holde styr på.

Vil tiltrække flere

- Jeg er rigtig glad for, at vi får sat større fokus på aktiviteterne under Aalborg i Rødt med en fælles og massiv markedsføring. Vi bliver helt klart stærkere og når længere ud ved at stå sammen. Aalborg Festivals kan trække flere gæster til byen samtidig med, at vi får profileret Aalborg som en by med masser af aktiviteter og liv både regionalt og nationalt, siger Aalborg Kommunes eventchef Søren Thorst.

Den ny app til mobiltelefoner hedder ”Aalborg Festivals”, men oversigten over de forskellige events og programmer findes også på hjemmesiden www.aalborgfestivals.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden