Styr på målene i Thorshøj
Elektronisk måltavle til klubben
SÆBY: Sparekassen Vendsyssel har sponseret og på fredag afsløres den første jubilæumsgave – en elektronisk måltavle.
Try Thorshøj Boldklub kan nemlig fejre 50-års jubilæum i år, og det markeres på forskellig vis frem til jubilæumsdagen 6. september.
Jubilæumsåret skydes i gang nu på fredag 23. maj, hvor klubben kan afsløre en nyanskaffelse, der fremover vil kunne holde styr på målene i klubben – i hvert fald de, der bliver scoret på stadion.
Yngste og ældste spiller i klubben vil stå for afsløringen af den digitale måltavle.
Tavlen skal naturligvis indvies, og det bliver klubbens ungdomsspillere fra U6 til U11, der spiller en lille opvarmningskamp, før førsteholdet i serie 4 spiller turneringskamp mod Strandby-Elling.
– Vi håber, at rigtig mange vil komme på stadion denne aften, siger Try Thorshøj Boldklub.
Klubben har også kørt en pølsevogn kørt i stilling og menuen er stadionplatte.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.