Hobro

Succes kalder på en gentagelse

Musikforening i Hobro klar til endnu en nytårskoncert

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

og den amerikanske tenor Norman Reinhardt optræder 11. januar som nytårssolister i Hobro Idrætscenter.

HOBRO:Som noget nyt valgte Hobro Musikforening i år at flytte sin årlige nytårskoncert til Hobro Idrætscenter.

- Og dét viste sig på alle måder at være en publikumssucces, som kalder på en gentagelse, noterer Bjarne Martin fra musikforeningen.

Også i 2017 vil det således være idrætscenteret, der lægger koncertsal til, når musikforeningen 11. januar inviterer til nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester.

Denne gang kommer orkestret til Hobro i selskab med to af operaverdenens stjerner, den svenske sopran Susanna Andersson og den amerikanske tenor Norman Reinhardt.

På programmet står blandt andet uddrag af Donizettis Elskovsdrikken, spanske fyrige toner fra orkester og solister, og kendte operettetoner fra Wien af Lehar, Kálmán og Johann Strauss.

Koncertens programvært er tv-journalist og operaelsker Mikkel Fønsskov.

Billetsalget til nytårskoncerten åbner 22. november. Billetterne kan enten købes på de lokale biblioteker eller via hjemmesiden www.himmerlandsbilletten.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.