Sund saft fra birketræet

Og birkens blade vender

den hvide side ud

så hvid og gennemsigtig

som unge pigers hud

Tove Ditlevsen (1917-1976)

Mange digtere skriver om birketræerne, og forbavsende mange sammenligner de nyudsprungne birketræer med unge piger. Ikke blot Tove Ditlevsen, men også Hans Hartvig Seedorff, Martin A Hansen, St. St. Blicher og mange andre har draget den sammenligning. For alle der ser mere på birkens nytteværdi, er det måske alligevel til at forstå digterne, når birken præsenterer sig med nyudsprunget løv en blændende smuk majdag.

Birken i 10.000 år

Vi har haft fornøjelse af birketræerne i Danmark i mindst 10.000 år og har altid forstået at drage nytte af dem. Vi ved godt at tørt birkebrænde er en fornøjelse at fyre med i brændeovnen. Velduftende, let at få ild i, og helt uden gnister. Og birkerisene har gennem tiderne været anvendt til mange nyttige formål. Fejekoste var tidligere ofte lavet af birkeris. En skolemester havde altid et bundt "frygtens birkeris" parat i skolestuen, hvis der skulle opstå disciplinære vanskeligheder. Mere alvorligt blev ugerningsmænd hudstrøget med birkeris. Fiskerne anvendte birkeris til fremstilling af sømærker og flettede kurve. Et rigtigt fastelavnsris er fremstillet af birkeris, og man risede både dyr og mennesker, da man mente at kraften fra knopperne, der ventede på at springe ud, ville blive overført til den, der måtte lægge ryg til.

Dunbirk og vortebirk

Vi har to slags birketræer hjemmehørende i Danmark, dunbirk og vortebirk. I nyere tid har vi indført mange andre sorter af birk som prydtræer mest til havebrug.

Dunbirk og vortebirk er lette at kende forskel på. Dunbirkens tynde kviste stritter i alle retninger, er grønlige i farven og fyldt med dun eller hår, og bladenes underside er også dunede.

Vortebirkens lange tynde nedhængende grene, er rødlige i farven og fulde af små gråhvide vorter fyldt med harpiks. Undertiden kan man kende en dunbirk på lang afstand, da kun dunbirken får heksekoste. Heksekostene ligner overfladisk fuglereder, men er et resultat af et svampeangreb, der får træets tynde kviste til at skyde tæt og talrigt i alle retninger, så der dannes en uhyre tæt kugle, mange så store som en fodbold. Også heksekostene har fundet anvendelse. Led man af mareridt, skulle man hænge en heksekost over sin seng, og problemet var løst!

Server birkesaft til morgenmaden

Birkens saft har ligeledes altid været til nytte. Den blev brugt til fremstilling af vin, og i halvtredserne tappede en parfumefabrik birkesaft til fremstilling af hårvand. Også i dag tappes der birkesaft, der mest bruges i fødevareindustrien som et middel, der fremhæver smagen i andre råvarer.

Prøv selv at tappe birkesaft, det er ikke spor svært. I marts, april og maj måned nærmer tiden sig til løvspring, og så begynder saftstigningen i træerne. Man kan købe grej, som man kan bore ind i stammen, og så lede saften gennem en slange ned i en beholder. Nemmere er det at finde en fingertyk gren, tæt på stammen. Bøj grenen lidt ned og gør den fast med en snor. Kort grenen af med en grensaks, og bind en flaske fast på enden af grenen. Stop en tot vat eller lidt køkkenrulle fast i flaskehalsen så insekter ikke finder ned i flasken. Saften begynder med det samme at dryppe eller løbe, og næste morgen kan du servere helt frisk birkesaft til morgenmaden.

Birkesaft består af det vand træet suger op gennem rødderne tilsat forskellige sukkerstoffer fra træet. Det smager ikke af særligt meget, dog kan man fornemme en vis sødme, og efter en tur i køleskabet smager det altid behageligt friskt. Birkesaften er holdbar i ca. 5 dage, hvis den opbevares i køleskab.

Sirup og birkesnaps

Er du tålmodig, og har rigtig meget birkesaft på lager, kan du koge det ind til sirup. Der skal koges rigtig megen saft, og det skal koge meget længe, men så er resultatet også en lækker mørkebrun sirup.

Vil du hilse foråret velkommen, så kan en kryddersnaps trukket på helt nyudsprungne birkeblade være en god ide. Fyld et rengjort syltetøjsglas (ikke et sildeglas) halvt op med helt nye birkeblade. Fyld en ren vodka på, og lad den trække i et par uger. Filtrer bladene fra vodkaen, der nu har fået en fin gullighvid.