Sundhed

Aalborg Universitetshospital vil bruge slankemedicin til børn

Selvom langtidsbivirkningerne endnu ikke er dokumenterede, vurderes det alligevel bedre at bruge Wegovy end at lade være

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 12:30

AALBORG: Svært overvægtige børn under 12 år i Region Nordjylland kan nu blive ordineret slankemedicinen Wegovy, der er udviklet af Novo Nordisk. Det skriver DR.

DR har snakket med afdelingslederen på Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital, Charlotte Eggertsen. Hun siger, at de vil bruge slankemedicinen til børn under 12 år, hvor hverken motionstilbud eller vejledning længere er godt nok.

- Når man har haft svær overvægt i mange år, så er hormonsystemet svært påvirket deraf, og det er rigtig svært at nå dertil, hvor patienten og familien vil hen med de behandlingsmuligheder, der er på nuværende tidspunkt, siger hun til DR.

Langtidsbivirkningerne er endnu ikke dokumenteret, men alligevel mener afdelingslederen, at det er bedre at bruge Wegovy, end at børnene udvikler senkomplikationer fra deres svære overvægt.

Novo Nordisk fik godkendt Wegovy til salg på det danske marked i slutningen af 2022.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden