Nikoline betegner de første 40 år af sit liv som et helvede
Hvad sker der for et menneske, som konstant er udsat for et forventningspres, som det ikke kan leve op til, om det så gjaldt livet. Det ved Nikoline Madsen Nielsen alt om.
Opdateret kl. 06:09
Dette er en artikel i serien "Tabt i systemet", hvor Nordjyske sætter fokus på de konsekvenser, som mistrivsel blandt børn og unge kan ende med. Ikke kun for dem selv, men også for deres forældre. Og hjælpen, den er langt væk.
Nikoline Madsen Nielsen har altid følt sig udenfor.
I børnehaven, i skolen, på de utallige uddannelser, som hun har forsøgt at gennemføre. Og i de mange jobtræningsforløb, hun som voksen er blevet beordret til at gå i gang med.
Og altid blandt andre mennesker.
- Mine forældre forstod aldrig, hvorfor jeg ikke skulle ud og lege med de andre, når jeg fik fri fra skole. Men jeg havde brugt alle mine kræfter på at forsøge at være som dem. Så meget, som jeg magtede i hvert fald. Og efter skole havde jeg aldrig overskud til andet end at være alene, siger Nikoline.
Det var ikke fordi ingen vidste, at Nikoline var anderledes, for det vidste de godt – forældrene, de jævnaldrende, lærerne i folkeskolen og underviserne på de senere uddannelser. Men parolen var enkel, nemlig at man skulle passe ind i det system, der var strikket sammen til flertallet.
Og det har Nikoline aldrig gjort. Passet ind.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.