Skandalen ruller: Flere regioner reagerer - men ikke Nordjylland

I øjeblikket gennemgår regionen 1.800 amputationssager for at finde ud af, hvor mange af dem der kunne have været undgået. I april offentliggjorde myndigheden en analyse, der viste, at det i 92 årlige tilfælde muligvis ikke var nødvendigt med en amputation. Et tal, der dog siden blev korrigeret til 47 på grund af fejl i de tal, som regionen gav til professoren bag undersøgelsen. 

Flere hundrede patienter står derfor - måske - til en erstatning på mindst 100.000 kroner, og sagen har blandt andet ført til, at Ole Thomsen nu er fortid som koncerndirektør i Region Midtjylland. 

Derudover har den fået både Region Sjælland og Region Syddanmark til at dykke ned i tidligere års behandlinger på amputationsområdet. 

For nylig besluttede sidstnævnte endda at udvide deres undersøgelse af benamputerede patienter, så man nu også vil granske sager, der ligger ti år tilbage. En beslutning, der blev truffet, efter at en ekspertgruppe kunne konkludere, at 11 amputationer - foretaget inden for de seneste tre år - formentlig kunne have været undgået.

Færrest amputationer

Men hvad med Region Nordjylland? 

Ser man på antallet af benamputationer, er Region Nordjylland den region, som har oplevet den største reducering gennem de seneste år. Region Hovedstaden og Region Midtjylland har oplevet et mindre fald, mens tallet er steget i Region Sjælland og Region Syddanmark.

Det viser en rapport, som Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) udgav i august. 

Koncerndirektør i Region Nordjylland Anne Bukh kalder udviklingen "en succeshistorie" og forklarer, at den blandt andet skyldes forbedrede kompetencer hos karkirurgerne og et øget fokus på diabetespatienter, der traditionelt fylder meget i amputationsstatistikkerne. 

På trods af den store reducering mener Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen, at sagen fra Region Midtjylland - og de udvidede undersøgelser, der følger i dens kølvand - bør få den konsekvens, at også Region Nordjylland følger trop. 

- Ud fra de sager, der er kommet frem, har jeg en fornemmelse af, at der gemmer sig noget bag de her statistikker. Uanset hvad synes jeg, man bør undersøge det. Regionerne bør kigge på deres behandlinger for at finde ud af, om alt er foregået, som det burde. Også dem, der ligger mange år tilbage, siger hun. 

Men Anne Bukh ser ingen grund til at gå samme vej, som man nu gør på Sjælland og i den sydlige del af Danmark.  

- Ud fra de data, der er i rapporten, og fra det, vi får at vide fra vores kirurger, er vores vurdering, at vi ikke har en generel kvalitetsudfordring inden for området. Faktisk er vores vurdering, at det er et område, hvor vi tilbyder en rigtig god service til borgerne. Der er ingen alarmklokker, der ringer. Og derfor vil vi hellere bruge vores klinikeres tid på patientbehandling, siger hun. 

Også et spørgsmål om ressourcer

Hvorfor ikke - for en god ordens skyld - gøre ligesom Region Syddanmark og undersøge de sager, der går ti år tilbage?

- Fordi der ikke er noget, der indikerer, at vi har en generel kvalitetsudfordring på det her område. Hvis man har mistanke om, at noget er galt med kvaliteten - og det er jo det, man har i Syddanmark, Sjælland og Midtjylland - giver det mening med en journalgennemgang. Men det er ikke tilfældet i Nordjylland, siger Anne Bukh og tilføjer, at det også er et spørgsmål om ressourcer: 

- Hvis vi skulle gennemgå journaler ti år tilbage, ville det kræve, at mange karkirurger og ortopædkirurger brugte tid på det, og det ville gå fra den tid, vi bruger på patientbehandling. Så det er hele tiden en afvejning. Og vi har også sagt, at patienter - eller deres pårørende - er meget velkomne til at kontakte os, hvis de har den mindste mistanke om, at de ikke har fået en behandling af bedste kvalitet. 

Hvilke forudsætninger har den enkelte patient for at vide, om amputationen kunne have været undgået?

- Det kan eksempelvis være, at ens ben blev amputeret, uden at man først fik en grund vurdering af en karkirurg. Der har været rigtig meget omtale af den her sag i medierne, hvor det også er fremgået, at det er vigtigt med en karkirurgisk vurdering, hvis en amputation er i spil. 

Er det relativt lave amputationstal i Nordjylland ensbetydende med, at der ikke er sket fejl?

- Man kan ikke - inden for noget som helst område - sige med sikkerhed, at der aldrig er sket fejl. Uanset hvilket område man undersøger, kan man altid finde sager, hvor man kunne have gjort det bedre.

Har I nogen data fra før 2016 - eksempelvis fra perioden 2010-2015?

- Nej. Før RKKP-rapporten kom, kendte man ikke det samlede antal amputationer. 

Henvendelser gennem adskillige år

Marianne Palm, formand for Amputationsforeningen, forstår Region Nordjyllands prioritering, men hun holder fast i, at alle regioner bør gå egne sager efter i sømmene. Uanset hvad amputationstallene viser. 

- Det er jo ikke sikkert, at de havde styr på det hele for ti år siden. Der er garanteret mennesker, der blev fejlamputeret dengang. Også i Nordjylland. Hvorfor skulle det hele være så meget bedre i Aalborg end andre steder i landet? Selvfølgelig er der sket fejl. 

Hvordan ved du det? 

- I ti år har jeg hver eneste uge modtaget opringninger fra amputerede patienter, som har tænkt: Er der noget i mit forløb, som ikke har været i orden? Lang tid før sagen fra Region Midtjylland rullede, fik jeg de henvendelser. Og det handler ikke kun om det kirurgiske arbejde. Det handler også blandt andet om, at nogle patienter er kommet for sent i gang med behandlingen, fordi lægen ikke har reageret tidligt nok på symptomerne, siger Marianne Palm, der opfordrer amputerede patienter til at henvende sig til Patienterstatningen, hvis de har den mindste mistanke om, at der er sket fejl i deres behandling. 

Koncerndirektør Anne Bukh oplyser derudover, at man som amputeret patient eller pårørende kan få en klagevejledning af Region Nordjylland, hvis man "skulle være i tvivl om den givne behandlings kvalitet". Det sker på telefonnummer 3046 7487.