Særlig afdeling på nordjysk hospital har succes med VR-briller
Underlivsundersøgelser eller ditto operationer ... helst ikke. Sådan tænker de fleste kvinder sikkert. Nu tilbyder sygehuset i Hjørring, at kvinder kan kigge på blomster eller svømme med delfiner, mens det står på
Opdateret kl. 17:27
Det med at ligge på et gynækologisk leje og blive undersøgt kan være grænseoverskridende for mange kvinder.
Og det samme gælder for de fleste, der skal opereres i underlivet og i den forbindelse skal lægges i narkose.
Den viden fik en gruppe medarbejdere på Afdelingen for Kvindesygdomme på Regionshospital Nordjylland i Hjørring til at tænke en tanke.
- Hvad nu hvis patienterne fik en VR-brille på og kunne svømme med delfiner, kigge på farvestrålende tulipaner eller smukke bjerge og strande, mens de blev undersøgt, funderede man.
Måske ville fornemmelsen af at være et andet sted mindske behovet for bedøvelse, reducere utilpasheden og gøre undersøgelsen kortere og mere behagelig.
Og måske ville oplevelsen på skærmen være så intens, at det slet ikke var nødvendigt at lægge en patient, der skulle opereres, i narkose. Måske ville en lokalbedøvelse og VR-brillen være tilstrækkeligt.
Altså en potentiel gevinst for både patienterne og sundhedsvæsenet.
Tanken var så spændende, at gruppen satte gang i et forsøgsprojekt, der involverede 120 kvinder, som var med på at få flyttet deres opmærksomhed til noget andet, mens de blev undersøgt eller opereret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.