Barn- og ungdomme bliver tabt: De er for raske til det ene sted og for syge til det andet
Alle er enige om, at mistrivslen blandt børn og unge er et stigende problem, men ingen vil tage ansvar
Opdateret 26. juni 2024 kl. 11:04
Dette er en artikel i serien "Tabt i systemet", hvor Nordjyske sætter fokus på de konsekvenser, som mistrivsel blandt børn og unge kan ende med. Ikke kun for dem selv, men også for deres forældre. Og hjælpen, den er langt væk.
I en række artikler har Nordjyske fortalt om, hvordan hele familien lider, når deres børn og unge mistrives.
Børnenes barndom og ungdom smuldrer væk, imens deres selvskade eskalerer.
Fordi de ifølge professor emeritus i klinisk psykologi, Bo Møhl, har svært ved at mentalisere, altså at forstå og sætte ord på svære følelser.
Imens kan forældrene i afmagt se på, at deres børn får det værre og værre.
Selvskaden bliver en måde at håndtere den indre smerte og de psykiske belastninger.
- En undersøgelse fra Børns Vilkår i 2021 viser, at selvskade er en udbredt måde for danske børn og unge at håndtere psykisk mistrivsel.
- Hver femte elev har på et tidspunkt skadet sig selv, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Børns Vilkår blandt ca. 700 elever i 9. klasse.
- Ifølge undersøgelsen gælder det mere end hver fjerde pige og hver syvende dreng. Blandt de elever, der på et tidspunkt har skadet sig selv, har mere end hver tredje skadet sig selv flere end seks gange det seneste år, mens det for hver syvende er sket flere end 20 gange.
- I 20 procent af tilfældene vil det eskalere i en sådan grad, at det vil blive en decideret afhængighed, der kan få alvorlige konsekvenser, fordi metoderne til selvskade bliver ved med at udvikle sig.
For nogle bliver selvskaden så alvorlig, at skaderne kræver behandling på hospitalet.
Men bagefter sendes de ofte hjem med besked om, at de ikke er syge nok til at få hjælp i psykiatrien.
Det er jeres kommune, der skal hjælpe, lyder det fra psykiatrien.
Men det kan og vil kommunen ofte ikke, forklarer frustrerede forældre.
I Psykiatrien anerkender de dog også, at der endnu mangler kompetencer til at håndtere de nævnte problematikker i kommunerne.
For et barn eller en ung kan sagtens have det så dårligt og have så stort behov for hjælp, at det overstiger de kompetencer, der findes i kommunerne.
Det bakker flere instanser op om i artikelserien.
Både læger i psykiatrien og på de somatiske sygehuse. Socialrådgivere, forskere, Psykiatrifonden, patientforeninger, Sundhedsstyrelsen og unge og deres familier.
Børnene falder i mellem to stole, fordi der mangler nationale retningslinjer på området.
Men hvad mener kommunerne selv?
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
