Mand faldt død om midt på vejen: Så dukkede politiet op
Hurtigt indsats da mand faldt om
Det blev en patruljetur ud over det sædvanlige tirsdag aften, da en patrulje fra Nordjyllands Politi i vejkrydset mellem atletikbanen og Sygehus Syd pludselig så en død mand ligge i fodgængerfeltet.
En anden fodgænger ruskede i den livløse mand, og betjentene, der kunne konstatere, at manden ingen puls havde, gik i gang med at yde førstehjælp.
Betjentene fik tilkaldt en patruljevogn mere, der kom med en hjertestarter.
- Der var ingen puls, da de kom, men efter at have brugt hjertestarteren tre gange fik de liv i ham igen, fortæller vagtchef Rene Kortegaard.
Også personale fra sygehuset nåede ud for at hjælpe, og kort efter kom en ambulance, der kunne tage den nu genoplivede mand med op på skadestuen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.