Tankevækkende tal: Så mange med senfølger har aldrig haft corona
Mange med senfølger har aldrig haft corona, viser nyt studie. Resultatet kommer dog ikke bag på ekspert, der peger på flere forklaringer
Opdateret kl. 11:20
NORDJYLLAND: Træthed, hukommelsesbesvær og åndenød.
Tre klassiske og langvarige symptomer, som stammer fra smitte med coronavirus. Eller hvad?
En ny undersøgelse, der er offentliggjort i det anerkendte amerikanske tidsskrift Microbiology Spectrum, viser, at en stor del af dem, der oplever senfølger, aldrig har haft virussen i kroppen.
I undersøgelsen har forskerne taget udgangspunkt i spørgeskemabesvarelser og blodprøver fra 341 medlemmer af Facebook-gruppen "Covid-ramte med senfølger", der har over 11.000 medlemmer. Prøverne afslørede, at hver tredje - 32 procent - ikke havde antistoffer i blodet. Og dermed formentlig aldrig har haft corona.
- Det kom virkelig bag på os, at så mange med stor sandsynlighed aldrig har været smittet, siger professor og overlæge Kasper Iversen, som er seniorforfatter på studiet, til Politiken.
Et studie, som - tilføjer seniorforfatteren - "understreger, hvor vigtigt det er med præcis diagnostik, så både borgeren selv og sundhedsvæsenet ved, hvad patienten fejler".
Kommer af andre infektioner
Henrik Nielsen, overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, er knap så overrasket over resultatet. Han forklarer, at de 32 procent formentlig har haft en anden infektion, der har resulteret i senfølger, som minder meget om dem, coronasmitte kan medføre.
- Det bekræfter, hvad læger har vidst længe: at man godt kan have vedvarende symptomer af generel art efter forskellige typer af infektioner. Vi ved for eksempel, at kyssesyge er en virus, der kan gøre en træt i mange måneder. Der er mange andre virusser, som kan give de her senfølger, og som vi har kendt i århundreder, siger han og fortsætter:
- Men det er jo med god grund, at de her mennesker tror, at det er corona. Hvis de - et halvt års tid efter en eller anden infektion - stadig har ondt i hovedet, mangler energi eller lignende, er det klart, at de kobler de to ting.
Ikke indbildt
Og så er der tidsperspektivet. En faktor, som ifølge Henrik Nielsen også spiller en rolle for resultatet.
Deltagerne i undersøgelsen blev kontaktet i foråret 2021, og de fleste af dem forklarer, at senfølgerne opstod i første halvdel af 2020. En periode, hvor adgangen til testcentrene stadig var begrænset, og hvor virussen endnu ikke var særlig udbredt i Danmark.
Også af den grund er der - efter al sandsynlighed - tale om en helt anden infektion for de 32 procents vedkommende, mener Henrik Nielsen, der - ligesom Kasper Iversen - afviser, at senfølgerne er indbildte.
- Det er vigtigt at understrege, at de her mennesker er syge og har symptomer. Det er ikke bare pjat. Men senfølgerne kan sagtens opstå efter alle mulige andre infektioner end corona, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.