Nordjysk læge opdagede noget helt specielt i Grønland - det kan være nøglen til at redde liv

Forskning på Grønland kan bane vej for ny behandling af udbredt hjertesygdom

Overlæge Stig Andersen fra Aalborg Universitetshospital opdagede noget helt specielt, da han med dette lille apparat undersøgte beboere i det østlige Grønland. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Overlæge Stig Andersen fra Aalborg Universitetshospital opdagede noget helt specielt, da han med dette lille apparat undersøgte beboere i det østlige Grønland. Foto: Lars Pauli

NORDJYLLAND/GRØNLAND: - Det var et spektakulært resultat. Jeg tænkte "hvad filan foregår der her"?

Siger overlæge og professor Stig Andersen fra Aalborg Universitetshospital.

For to år siden var han i det østlige Grønland, et tyndt befolket område i det kæmpestore land.

Her lever de mennesker, der er tættest på Grønlands oprindelige befolkning.

Formålet med turen var at tjekke deres indtag af jod for at forebygge sygdom.

Men samtidig opdagede Stig Andersen noget helt specielt med dem, inuitterne. Noget ganske særligt med deres hjerter.

Opdagelsen kan måske bruges til at redde liv.

Ved at holde tommelfingrene på den lille EKG-måler kan man se hjertets rytme. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Ved at holde tommelfingrene på den lille EKG-måler kan man se hjertets rytme. Foto: Lars Pauli

Stig Andersen havde medbragt en lille "lomme-EKG" , kun lidt større end en mobiltelefon.

Med den kan man nemt måle folks hjerterytme, når de holder tommelfingrene på apparatet. På et display vises, hvordan hjertet slår.

Og her blev Stig Andersen overrasket.

Næsten ingen af de inuitter, som fik målt deres hjerterytme, viste tegn på kronisk forkammerflimren, populært kaldet "hjerteflimmer".

Enorm forskel

Lige netop dér er forskellen på dem og gennemsnitsdanskere enorm.

Hos danskere stiger hyppigheden af sygdommen med alderen fra man er omkring 50 år. 

Hver femte dansker over 70 år lider af kronisk hjerterytmeforstyrrelse, der kan medføre blodpropper i hjernen og i værste fald kan koste liv.

Her i det tyndt befolkede, østlige Grønland opdagede overlæge Stig Andersen, hvad der måske på sigt kan vise vej til bedre behandling af en udbredt hjertesygdom. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Her i det tyndt befolkede, østlige Grønland opdagede overlæge Stig Andersen, hvad der måske på sigt kan vise vej til bedre behandling af en udbredt hjertesygdom. Foto: Lars Pauli

I resten af Europa er hjertelidelsen lige så udbredt.

Men ikke i det østlige Grønland.

Deroppe konstaterede Stig Andersen kun to tilfælde af hjertesygdommen. Vel at mærke efter at have målt på næsten alle inuitter over 50 år i Østgrønland.

- Forskellen er enorm. Hvis vi kan finde forklaringen, kan det åbne døre til nye muligheder for at forebygge og behandle kronisk hjerterytmeforstyrrelse. Det er en alvorlig og hyppig hjertesygdom, så det er et vigtigt arbejde, siger Stig Andersen.

- Hvad skyldes forskellen?

- Der er mange muligheder. Det kan være noget med fysikken eller signalimpulser i hjertet hos beboerne i det østlige Grønland. Eller det kan være den mad, inuitter spiser, siger professoren fra Aalborg Universitetshospital.

Nu arbejdes der på at finde forklaringen.

Nadja Albertsen er ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet og Aalborg Universitetshospital. Netop nu er hun i gang med sine undersøgelser i Grønland. <i>Privatfoto</i>

Nadja Albertsen er ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet og Aalborg Universitetshospital. Netop nu er hun i gang med sine undersøgelser i Grønland. Privatfoto

Netop nu er ph.d.-studerende Nadja Albertsen fra Aalborg Universitetshospital og Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet i gang med at undersøge omfanget af hjerterytmeforstyrrelser i Grønland. 

200 forsøgspersoner

Forskningen foregår i Nuuk, hvor raske forsøgspersoner får målt deres hjerterytme konstant over en periode på fem dage. Op mod 200 personer skal deltage i forsøget.

Stig Andersen er sammen med sin kollega, overlæge og professor Sam Riahi fra Aalborg Universitetshospital, vejledere på forskningsprojektet.

Den forskning, der måske bringer os tættere på en forklaring på, hvorfor der er så kæmpestor forskel på hjerter hos inuitter og danskere, når det gælder kroniske forstyrrelser af hjerterytmen. 

Og måske viser vej til ny og bedre behandling.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.