Da professoren fødte sin søn, gav lægen hende et råd, som hun aldrig har glemt

Der er anbefalinger og gode råd til alt og over alt, så snart man bliver forældre. 

Til kost. Til skærmbrug. Til motionsvaner. Til motorisk udvikling. Og alt derimellem. 

Allerede få minutter efter fødslen får nybagte forældre stukket en pjece i hånden med råd til, hvordan man undgår vuggedød. 

Til trods for, at vuggedød næsten aldrig sker mere.

Og til det første besøg af sundhedsplejersken får forældrene en stak papirer, der er så stor, at mindst én skov har måtte lade livet. 

Der er pjecer til alt. Mod alt. For alt. 

Og så står forældrene der - helt uden erfaring - med de farverige pjecer i hånden - og må stille sig selv spørgsmålet: Tør vi over hovedet følge vores egen mavefornemmelse, når så meget kan gå galt? 

De har mistet deres indre kompas

Det er efterhånden en del år siden, at professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet, Lene Tanggaard, selv blev mor for første gang. 

Men hun husker meget tydeligt, hvordan det var at finde fodfæste som ny i forældreskabet. 

- Jeg kan huske, at der kom en læge ind på barselsstuen, der kunne se på mig, at jeg var helt fortvivlet over, hvordan jeg skulle bære mig ad med det her lille barn. Men så sagde han noget, som jeg aldrig har glemt ham for.