Million-opfindelse skal hjælpe pressede patienter

Et nyt plaster skal ved hjælp af teknologi lette ansvarsbyrden fra en hårdt presset patientgruppe, så de fremover ikke selv skal overvåge virkningerne af en operation

 <i>Foto: Martél Andersen</i>

Foto: Martél Andersen

AALBORG:- Jeg har altid undret mig over, at der ikke findes en bedre løsning på et problem, der er så stort.

Ordene kommer fra professor Jeppe Hagstrup Christensen. Han er idémanden bag et nyt intelligent plaster, der kan hjælpe dialysepatienter med at fjerne noget af den stress, der bygger sig op i det opslidende forløb.

En dialysebehandling er en kunstig rensning af kroppens blod og gives til personer, der i større eller mindre grad har nyresvigt.

Inden nyrepatienter kan komme i dialysebehandling, skal de have opereret en såkaldt fistel ind. Her fører man pulsåren over på en af de blå vener for at gøre kroppen klar til dialyse. Denne binding mellem de to slags årer kaldes også en fistel.

Plastret bliver klistret på lige over arret, hvor fistlen er opereret ind.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Plastret bliver klistret på lige over arret, hvor fistlen er opereret ind.  Foto: Martél Andersen

En fistel-operation udføres typisk 5-6 uger før første dialysebehandling. Det er i disse uger, at Jeppe Hagstrup Christensens intelligente plaster kan være en stor hjælp.

Plastret kan placeres lige ovenfor det nyopererede område.

Plastret bruger forskellige teknologier til at sende lydoptagelsen til en data-sky, hvor den bliver analyseret. Hvis der er noget unormalt ved blodtilstrømningen, får hospitalspersonalet en alarm, så de kan kontakte patienten.

Plastret kan altså overvåge patienten derhjemme. Fra man opdager uregelmæssigheder ved fistlen, har patienten omkring 24 timer til at komme ind på hospitalet, hvor man kan rette op på den og undgå en ny operation.

Som det fungerer nu, får patienten et stetoskop med hjem, efter de har fået opereret en fistel ind. Patienterne skal lytte til flowet af blodet for at høre efter uregelmæssigheder. Opdager de noget, skal de kontakte hospitalet.

Opdager de ikke, at der er noget galt med fistlen, går den til.

Når patienten er til første tjek omkring en til to uger efter operationen ses det generelt fra store internationale undersøgelser, at omkring 30 procent af fistlerne er gået til og ikke længere kan bruges. Det viser tal fra store internationale undersøgelser.

Det betyder, at patienten skal have opereret en ny fistel ind.

Specielt forhold til nyrepatienter

Jeppe Hagstrup Sørensen vil gerne fratage patienterne ansvaret for at overvåge deres egen fistel. Derfor vil han skifte det analoge stetoskop ud med det digitaliserede plaster.

- Jeg synes, det er urimeligt, at patienterne har ansvaret for at holde øje med det. Dybest set har de jo ansvaret, fordi man ikke har råd til at indlægge og overvåge dem, siger han.

Han er uddannet speciallæge i nyremedicin og har i flere år arbejdet på ambulatoriet på Aalborg Universitetshospital.

Det er denne chip, der sidder i plastret.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Det er denne chip, der sidder i plastret.  Foto: Martél Andersen

Det er også på grund af oplevelserne fra dengang, at han har ambitionen om at gøre livet nemmere for dialysepatienterne.

- Du får et helt specielt forhold til nyrepatienterne, fordi man følger dem i hele deres forløb. Nye patienter, der starter i dialyse, er jo patienter, man har resten af deres liv. Det allervigtigste med den her opfindelse er at forbedre behandlingen af nyrepatienter, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

I Danmark foretages der ca. 1800 fistel-operationer om året. Omkring 2000 patienter er i kronisk dialysebehandling, mens der hvert år kommer omkring 600 nye dialysepatienter til.

Store ambitioner 

Jeppe Hagstrup Christensen fik idéen til plastret, da han for efterhånden mange år siden fandt ud af, at mange dialysepatienter skulle have gen-opereret en fistel, fordi den var gået til.

Siden har han slået pjalterne sammen med Samuel Emil Schmidt, lektor på Aalborg Universitet, og civilingeniør Oliver Damsgaard.

De har nu udviklet det første intelligente fistel-plaster, der inden længe kan være klar til at gå i produktion. De skal have rejst kapital til for det første at masseproducere plastret og for det andet til at markedsføre produktet.

I denne chip er der blandt andet Bluetooth, som kan sende data til en nærliggende smartphone, der kan sende lydoptagelserne videre til skyen.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

I denne chip er der blandt andet Bluetooth, som kan sende data til en nærliggende smartphone, der kan sende lydoptagelserne videre til skyen.  Foto: Martél Andersen

Ambitionerne er store for den nye opfindelse.

- Det her er et problem, vi ser alle de steder, som har dialyse-patienter. Så vi regner med, at plastret kan anvendes på alle hospitaler i den vestlige verden, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

Ifølge gruppen bag det intelligente plaster fik omkring 134.000 mennesker indopereret en fistel i 2019.

Jeppe Hagstrup Christensen og hans gruppe vil blandt andet satse på at ramme verdensmarkedet gennem store etablerede firmaer, der leverer dialyseudstyr til en væsentlig del som gruppen kigger ind i.

Kostprisen for at udvikle ét intelligent plaster er 200 kroner, mens forskerne bag regner med at kunne sælge plastret til 4.000 kroner.

Kan Jeppe Hagstrup Christensen, Samuel Emil Schmidt og Oliver Damsgaard penetrere 20 procent af markedet, regner de med en omsætning på 111 millioner kroner. Kan de komme ind på halvdelen af markedet vil det tal stige til omkring 277 millioner kroner.

Gruppen har også været i kontakt med store firmaer som leverer dialyseudstyr til en stor del af verdensmarkedet.

- Vi er overbeviste om, at et eller flere af disse firmaer vil være interesseret i det intelligente plaster, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

De danske opfindere har netop indsendt verdenspatent på deres produkt. Selvom der kan gå lang tid, før det går igennem, er Jeppe Hagstrup Christensen dog rolig.

- Vi er sådan set ikke i tvivl om, at det her er et nyt produkt, siger han.

Mens deres patent-anmodning bliver behandlet, er der ikke andre, der kan opfinde det samme produkt.

Hvis alt går efter planen, håber Jeppe Hagstrup Christensen, at det intelligente plaster kan være på markedet inden for fem år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden