Tomme flasker

Alkohol: Er du forbruger eller storforbruger?

Mange nyder at dele en flaske vin i weekenden. Andre deler to. Hvordan ved man, om det begynder at skride?

Det kan være hyggeligt at skåle og være fælles om en flaske vin. Men det kan også kamme over.
Det kan være hyggeligt at skåle og være fælles om en flaske vin. Men det kan også kamme over. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret 01. juni 2025 kl. 11:42

For mange danskere er alkohol en naturlig del af hyggen ind i mellem.

Man deler måske en flaske vin hver fredag, måske også lørdag. 

Tager en øl med kammeraterne fra fodbold eller golf. Måske to.

Men hvordan ved man, om man har et hyggeligt og uproblematisk forbrug, der er helt under kontrol, eller om det så småt er ved at begynde at blive for meget?

Nordjyske sætter i en artikelserie fokus på emnet alkohol fra forskellige vinkler, og det spørgsmål ved Bjarne Stenger Elholm noget om.

Tema: Tomme flasker

Et par glas rødvin til aftensmaden med partneren, en øl eller to med vennerne, et glas portvin efter middagen.

Mange nordjyder kan godt lide at nyde alkohol i et eller andet omfang.

Men mens det for nogle et hyggeligt islæt i hverdagen, kan forbruget for andre skride - eller man kan komme i tvivl om, om det er ved at være for meget.

I artikelserien "Tomme flasker" sætter vi lys på flere facetter af emnet alkohol. Vi hører fra eksperter på området og fra nordjyder, der deler deres overvejelser og erfaringer med alkohol. 

Han er sygeplejerske og har en master i folkesundhedsvidenskab, og så er han leder af Alkolinjen hos Alkohol & Samfund.

Her har han tit siddet i den anden ende, når nogen henvender sig med en bekymring.

Bjarne Stenger Elholm er leder af Alkolinjen hos Alkohol & Samfund. Foto: Alkohol & Samfund

Han bemærker, at man kan forholde sig til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse, som for både mænd og kvinder nu ligger på max ti om ugen og ikke mere end fire på én dag.

Men der er mere til det end det.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden