Særlig udgift dræner kassen for millioner: - En ganske horribel situation

Stort millionbeløb i regionen er blevet brugt på noget helt andet end på det, der var meningen. Ifølge regionsrådsformand Mads Duedahl (V) skyldes det især én ting, som presser sundhedsvæsenet massivt

Regionerne får hvert år tilført 600 millioner kroner, der skal bruges på at fastansætte flere sygeplejersker. Men den plan halter gevaldigt.  <i>Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix</i>

Regionerne får hvert år tilført 600 millioner kroner, der skal bruges på at fastansætte flere sygeplejersker. Men den plan halter gevaldigt.  Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND: I begyndelsen af 2020 vedtog S-regeringen og dens støttepartier, at regionerne hvert år skulle tildeles 600 millioner kroner - fra 2021 og frem - som skulle gå til opfylde det efterhånden berømte mål om 1.000 ekstra sygeplejersker i sundhedsvæsenet. 

Men det mål er langtfra nået. Faktisk er der ifølge tal fra Danske Regioner i dag færre sygeplejersker, end der var i 2019, da ambitionen blev fremlagt. 

Ifølge Anders Kühnau (S), som er formand for Danske Regioner og regionsrådet i Midtjylland, skyldes det blandt andet, at man har brugt pengene på at ansætte "noget andet personale i stedet for". For eksempel social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, farmakonomer, fysioterapeuter og ergoterapeuter. 

Det udtalte han forleden til Berlingske.

Voldsom stigning 

Af de 600 millioner kroner, der årligt tilføres regionerne, får Region Nordjylland cirka ti procent: 60 millioner kroner. 

Her er pengene først og fremmest gået til at dække vikarudgifter, som på visse afdelinger er eksploderet, forklarer regionsrådsformand Mads Duedahl (V). 

Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) på besøg på Urologisk Afdeling på Sygehus Nord i Aalborg i oktober. <i>Arkivfoto: Martél Andersen</i>

Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) på besøg på Urologisk Afdeling på Sygehus Nord i Aalborg i oktober. Arkivfoto: Martél Andersen

Alene på Aalborg Universitetshospital har man i de ni første måneder af året - fra januar til september - brugt 72 millioner kroner på vikarer inden for de tre hovedkategorier: læger, pleje- og behandlingspersonale samt andet personale. 

Det er en stigning på 27 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år og over en fordobling i forhold til 2019, hvor tallet lå på 28 millioner kroner. Zoomer man ind på pleje- behandlingspersonalet, er vikarudgifterne næsten femdoblet på to år: fra 7 millioner kroner i de første otte måneder af 2020 til 35 millioner kroner i den samme periode sidste år. 

Den voldsomme stigning har udgjort en af Mads Duedahls største hovedpiner i hans første år som regionsrådsformand i Nordjylland. 

- Det er en ganske horribel og dybt problematisk situation, siger han og nævner afdelingen Akut- og Traumecenter, hvor man fra januar til september i år har brugt over otte gange så mange penge på vikarer, som man gjorde i samme periode sidste år: fra cirka 650.000 til 5,5 millioner kroner. 

Et komplekst problem 

Ifølge regionsrådsformanden kan penge alene ikke løse problemet med at rekruttere fast arbejdskraft. For krisen stikker langt dybere, mener han. 

- Forleden besøgte jeg sammen med Mette Frederiksen Lungemedicinsk Afdeling, hvor der er cirka ti ubesatte stillinger. Så det er jo ikke, fordi der mangler stillinger. Men det er svært at ansætte sygeplejersker, når de ikke er der. Det er fint nok med et mål om 1.000 ekstra sygeplejersker, men måske burde man i stedet tale om det strukturelle problem, der handler om mangel på arbejdskraft. Penge er en vigtig faktor, men der skal jo være nogen at rekruttere, siger Mads Duedahl og fortsætter: 

- På den måde er det jo af nød, at vi bruger så mange penge på vikarer fra eksterne bureauer. Jeg vil da hellere bruge dem på at fastansætte sygeplejersker, så vi kan få nogle flere kollegaer til de medarbejdere, der løber så stærkt derude.

- Det er svært at ansætte sygeplejersker, når de ikke er der. Det er fint nok med et mål om 1.000 ekstra sygeplejersker, men måske burde man i stedet tale om det strukturelle problem, der handler om mangel på arbejdskraft, siger Mads Duedahl.  <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

- Det er svært at ansætte sygeplejersker, når de ikke er der. Det er fint nok med et mål om 1.000 ekstra sygeplejersker, men måske burde man i stedet tale om det strukturelle problem, der handler om mangel på arbejdskraft, siger Mads Duedahl.  Arkivfoto: Henrik Bo

Kan der være andre løsninger? Andre måder at bruge pengene på? 

- Ja, vi arbejder også med flere løsninger. Vi har igangsat en række initiativer for at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Blandt andet en robusthedspulje på 20 millioner kroner, som kom sidste år. 

- Og så ser vi hele tiden på: Kan vi bruge andet personale? Kan nogle af lægesekretærerne dække opgaver, som sygeplejerskerne normalt varetager? Kan man få flere SOSU-assistenter? Men det er også vigtigt at sige, at sygeplejersker er en meget, meget vigtig personalegruppe, som vi ikke kan undvære, og derfor er vi tvunget til at hyre vikarer ind, hvis vi vil passe på vores patienter, siger Mads Duedahl.  

- Vi har et mål om at tilføre midler til de steder, hvor det brænder allermest. For det brænder i vores sundhedsvæsen. Det er ikke tid til at opfinde alle mulige nye centre og indsatser. Det er tid til at konsolidere sig, så vores patienter får den forventede pleje og hjælp i stedet for at stå i kø, siger regionsrådsformanden, der ser frem til, at der bliver dannet en ny regering.

- I valgkampen blev der jo lovet guld og grønne skove til sundhedsvæsenet, så jeg venter i spænding. Ethvert greb i lommen fra regeringens side er kærkomment.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.