1. Sådan smitter RS-virus

RS-virus er en forkortelse for Respiratory Syncytial Virus - en forkølelsesvirus.

Den smitter gennem små dråber fra hoste, nys, kys, råb og snak - eller hvis børn tager legetøj i munden, som andre har afsat snot på. Virus spredes altså ved tæt kontakt imellem mennesker og ved, at det sætter sig på overflader, som vi rører ved med hænderne, f.eks. dørhåndtag, telefoner og tablets.

Tiden, fra man bliver smittet, til man får symptomer, er mellem to og otte dage. Symptomerne kan strække sig over to-tre uger, men man smitter som regel kun den første uges tid, hvor symptomerne er værst.

Forældre og større søskende kan smitte småbørn, selvom de ikke selv har alvorlige symptomer. Men der er ikke grund til at gå i panik, og flytte større søskende hjem til bedsteforældrene for at skåne de yngste. Ældre kan også blive hårdt ramt, så hold det indenfor jeres eget hus, vær særligt opmærksom på de yngste og skru op for håndhygiejnen.

2. Hvem bliver ramt?

Såvel børn som voksne kan blive ramt af RS-virus, og kan bringe smitten omkring.  RS-virus rammer hårdest blandt børn under seks måneder, som kan have svært ved at hoste den seje slim op fra luftvejene. RS er den hyppigste årsag, når småbørn indlægges med luftvejsinfektioner. I Danmark indlægges ca. tre procent af alle børn mindst en gang med RS-virus inden for de første to leveår. Børn, som er født for tidligt eller har kroniske lidelser, har oftere behov for indlæggelse.

Vi har formentlig alle haft RS-virus en eller flere gange i livet, og efterhånden opnået en vis immunitet - derfor bliver større børn og voksne ikke så syge. Ved 2-årsalderen har næsten alle børn haft RS-virus mindst en gang, men coronarestriktioner har for mange udsat det første møde med virus. Derfor ses også en del indlæggelser af børn i 1-2 års alderen, der nu smittes for første gang. 

Også ældre og immunsvækkede kan få et alvorligt forløb af RS-virus.

3. Det skal du holde øje med

Hos små børn starter virus-infektionen ofte med nysen, løbende næse og feber. Barnet hoster og har problemer med at spise, drikke og sove - spædbørn, der ammes, kan have svært ved at sutte fra brystet.

Specielt børn under seks måneder kan få problemer med at trække vejret, med hurtig, pibende eller hvæsende vejrtrækning. Hvis et barn har svært ved at få luft, skal man hurtigst muligt kontakte egen læge eller vagtlæge. Så er det egentlig ligegyldigt, om der er tale om RS-virus eller en anden infektion.

I alvorlige tilfælde kan der opstå blå-farvning omkring mund og fingerspidser pga. manglende ilttilførsel - så skal man straks søge læge. Det samme gælder, hvis barnet er træt, udmattet, slapt og ikke tisser i bleen. Så vil lægen vurdere, om der er behov for indlæggelse. RS-virus er den mest almindelige årsag til akut bronkitis hos små børn, og kan også føre til lungebetændelse.

Sundhed

RS-virus rammer tidligt i år - spædbørn og ældre indlægges

4. Sådan behandles RS-virus

Der findes ikke medikamenter, der virker direkte på RS-virus. Det vigtigste er at holde øje med vejtrækningen, og sikre at barnet får tilstrækkeligt med væske, og tisser jævnligt.

Mange tror, at RS-virus kan behandles med antibiotika. Men antibiotika virker kun mod bakterier, og har derfor ingen effekt på virusinfektioner. Der er kun brug for antibiotika i de tilfælde, hvor der samtidig opstår en infektion med bakterier som f.eks. lungebetændelse.

Hvis barnet bliver indlagt, kan behandlingen bestå i, at personalet støtter barnets vejrtrækning med en c-pap-maske og sørger for, at barnet får tilstrækkeligt med væske og næring. Det kan virke voldsomt at se sit lille barn med maske eller drop, men typisk vil det hjælpe i løbet af et par dage. Når RS-virus behandles, er den ikke livstruende for småbørn.

5. Begræns smitte

De mange gode råd, vi har fulgt under coronapandemien, gælder også ved en virus som RS. Man kan gøre meget for selv at undgå smitte - og undgå at bringe den videre til andre. 

Begræns tæt kontakt mellem smittede og raske. Syge børn skal holdes hjemme fra institution/skole. Hvis ældre søskende er forkølede, bør de ikke stikke snotnæsen ned for at kysse på familiens nyfødte og udveksle legetøj - forsøg at aflede dem og holde dem lidt på afstand.

Vask egne og børnenes hænder hyppigt med vand og sæbe - især efter I har hostet, nyst eller pudset næse. Håndsprit kan også bruges. Undgå at røre ved øjne, næse eller mund uden forudgående håndvask. Så nedsætter man risikoen for at blive smittet eller smitte andre. Det kan være svært at få børn til at gennemføre, men man må gøre hvad der er muligt, uden det bliver for belastende og udløser konflikter.

Selvom sygdom presser familien, er det vigtigt at holde fælles ting, legetøj og overflader rene ved almindelig rengøring.

****