Stor modstand til aktiv dødshjælp: Her er tre argumenter for og imod

Det spørgsmål har Det Etiske Råd onsdag taget stilling til med en udtalelse, som kan blive tungen på vægtskålen for den politiske debat om emnet aktiv dødshjælp.

16 ud af de 17 medlemmer af Det Etiske Råd er fortsat imod aktiv dødshjælp med argumentet om, at en legalisering vil forandre vores menneskesyn.

Udtalelsen kommer efter henvendelse fra Folketingets Sundhedsudvalg, der tidligere på året opfordrede Det Etiske Råd til at komme med en udtalelse om aktiv dødshjælp.

Folketinget skal 10. november førstebehandle et borgerforslag om legalisering af aktiv dødshjælp. Senest blev det gjort i 2012, hvor det blev nedstemt med et stort flertal.

Selvom Det Etiske Råd er imod aktiv dødshjælp, skal emnet alligevel debatteres. Det oplyser sundhedsministeren, Sophie Løhde (V), i et skriftligt svar til Ritzau:

"Rådets arbejde viser meget tydeligt, at spørgsmålet om dødshjælp er dilemmafyldt. Men også at det skal ses i sammenhæng med den måde, man konkret vælger at tilrettelægge den enkelte model på", skriver hun.

Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord

• Aktiv dødshjælp skal forstås på den måde, at en anden person, end den, der modtager den aktive dødshjælp, giver den dødelige dosis af et præparat. Oftest er der tale om en læge.
• Ved assisteret selvmord udskriver en læge et dødeligt middel til en patient, som selv tager midlet. Patienten gør det altså selv, selvmord, men med assistance fra en læge.

Assisteret selvmord blev for første gang i verden tilladt i den amerikanske stat Oregon i 1998. Fire år senere, i 2002, fulgte Holland trop, da de tillod aktiv dødshjælp som det første land i verden.

Det Etiske Råd har i sin udtalelse især lagt vægt på erfaringer fra Holland, hvor både aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er tilladt. 

Især problematikken med at afgrænse tilbuddet har været tungtvejende, siger medlem af rådet Svend Brinkmann, der er professor i psykologi på Aalborg Universitet, til Ritzau:

- I begyndelsen var det kun patienter med en ubærlig fysisk lidelse, så var det også psykiatriske patienter, mennesker med kognitive handicaps, og i foråret blev det udvidet til terminalt syge børn under 12 år.

- Det viser, at det er umuligt at forestille sig en lovgivning, der er tilstrækkelig sikker og afgrænser gruppen.

Dødshjælp er tilladt i 11 lande i verden. I Schweiz, Østrig samt 11 amerikanske stater er assisteret selvmord tilladt, hvis man opfylder en række betingelser. 

Yderligere otte lande har lovliggjort både assisteret selvmord og aktiv dødshjælp. Det drejer sig om Holland, Belgien, Luxembourg, Colombia, Canada, Spanien, Australien og New Zealand.

Fælles for alle 11 steder er, at man har ret til assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp, hvis man er terminalt syg.

Aktiv dødshjælp bliver også kaldet eutanasi, som kommer fra de græske ord eu- 'god' og thanatos 'død'.

Argumenterne for

Selvbestemmelse: Vi bestemmer selv over, hvis ikke hele, så langt de største dele af vores liv. Så hvorfor skal vi ikke også selv bestemme over vores død? Det er et af hovedargumenterne for dem, der er for at indføre aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord i Danmark.

Uudholdelig og unødvendig smerte: Hvis man er syg eller har været ude for en hændelse, som betyder, at man har uudholdelig smerte eller bliver påført unødvendig smerte, og personen har et ønske om at komme herfra.

Værdig død: Ser man ind i en fremtid, kort eller lang, som man ikke finder værdig – grundet sygdom eller andre omstændigheder – skal man kunne vælge døden til.

Argumenterne imod

Livet: Det er en krænkelse af menneskelivets særlige værdi og derfor etisk uacceptabelt.

Hjælp eller assistance: Det er oftest læger, der hjælper eller assisterer, men læger er til for at redde liv, ikke for at slutte det. Fokus bør derfor være i at styrke hjælpen i livet.

Sideeffekterne: Udsatte mennesker kan føle sig forpligtede til at benytte muligheden, hvilket kan være uhensigtsmæssigt.

To lovlige muligheder i Danmark

Mens aktiv dødshjælp og assisteret selvmord ikke er lovligt i Danmark, er der to andre muligheder.

Palliativ sedering er den ene, hvor uhelbredeligt syge og lidende patienter bliver bedøvet så stærkt, at de sover ind i døden i en kontrolleret tilstand af bevidstløshed.

Den anden mulighed er passiv dødshjælp. Her fravælger en person iværksættelse eller fortsættelse af livsforlængende behandling og anden form for anvendelse af lindrende midler.

"Selvmordslægen"

Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er blusset op mange gange i Danmark.

Især den tidligere læge Svend Lings har flere gange været i medierne, efter han i 2017 medvirkede i et radioprogram på Radio24syv. Her fortalte han, at han flere gange havde hjulpet patienter til at dø.

Svend Lings mistede i 2017 sin autorisation, og to år senere blev han ekskluderet fra Lægeforeningen.

Lings blev i den tid kendt som "selvmordslægen".