Hjertestarterdrone sendt ud til første hjertestop

Chef er særdeles tilfreds med, at hele processen med at tilkalde hjertestarterdronen fungerede, som den skulle.

En drone skal som et forsøg flyve hjertestartere ud til patienter med hjertestop. <i>Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland</i>

En drone skal som et forsøg flyve hjertestartere ud til patienter med hjertestop. Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland

Den drone med hjertestarter, som Region Nordjylland som de eneste i landet lige nu bruger, var tirsdag i brug for første gang nogensinde. Det skete, da en person i Aalborg fik hjertestop.

Syv minutter efter, at alarmcentralen fik anmeldelsen om hjertestop, var dronen fremme.

Det betegner Jan Lindberg, der er chef for Akut Medicinsk Koordinering-vagtcentralen i Region Nordjylland, som en succes, selvom en ambulance var hurtigere fremme og kunne hjælpe personen, der fik hjertestop.

- Alt det tekniske gik, som det skulle med flyvningen og hjertestarteren. For patienten var det heldigt, at der var en ambulance tæt på, som kunne komme frem endnu hurtigere, siger Jan Lindberg og fortsætter:

- Jeg vil bestemt betegne det som en succes. Det var første gang, vi har prøvet dronen i virkeligheden. Vi har selvfølgelig kørt en hel række test, men det var første gang, det skete i kombination med alle de andre ting, som vi sætter i værk, når vi alarmeres om et hjertestop eller mistanke om et hjertestop.

Jan Lindberg fortæller, at han især er tilfreds med, at hele den samlede proces blev sat i værk – og fungerede som det skulle.

Processen foregår således, at den sundhedsfaglige visitator, som modtager alarmeringen, trykker på en knap, og så sættes et system i gang med at koordinere i forhold til adresse, og så alarmeres ambulance, akutlægebil, hjerteløbere og dronen – alt sammen i én arbejdsproces.

- Når det så er sagt, er en responstid for vores drone på syv minutter lige i den længste ende, for med syv minutter er tiden ved at være gået, siger Jan Lindberg.

En drone skal som et forsøg flyve hjertestartere ud til patienter med hjertestop. <i>Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland</i>

En drone skal som et forsøg flyve hjertestartere ud til patienter med hjertestop. Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland

Projekt kun i Aalborg

Hjertestarterdronen er en del af et forskningsprojekt, som er lavet af Region Hovedstadens Akutberedskab i samarbejde med Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, Karolinska Instituttet i Stockholm samt med det svenske firma Everdrone.

Men det er altså kun i Aalborg, at dronen rent faktisk flyver. Og perspektiverne er store, hvis man spørger Frederik Folke, som er forsker og professor ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

- De seneste år er chancen for at overleve et hjertestop øget betydeligt i Danmark. I dag er det cirka 15 procent, der overlever. Men der er stadig et stort potentiale, for vi ved, at der er overlevelsesrater på op til 50 procent ved eksempelvis lufthavne, forlystelsesområder og lignende, fortæller Fredrik Folke i en pressemeddelelse.

Helt konkret vil dronen blive sendt afsted, når den sundhedsfaglige visitator får en anmeldelse og mistænker hjertestop.

Dronen flyver helt automatiseret via GPS og kamera hen til personen, som ringer 112. Ved dronens ankomst vil en operatør - eksempelvis en hjerteløber - tage over og sikre, at hjertestarteren fires ned et passende sted - for eksempel i en indkørsel eller foran hoveddøren på adressen.

- Ideen er, at hjerteløbere kan ankomme som de første på stedet, og så skal dronen gerne være der med en hjertestarter, før andre hjerteløbere kan nå at ankomme med den, siger Jan Lindberg.

En drone skal som et forsøg flyve hjertestartere ud til patienter med hjertestop. <i>Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland</i>

En drone skal som et forsøg flyve hjertestartere ud til patienter med hjertestop. Foto: Line Bloch Klostergaard/Region Nordjylland

Har fløjet før

Det er ikke første gang, at hjertestarterdronen fik luft under vingerne. For allerede tirsdag 28. juni blev den sendt ud på sin først mission.

Dengang var der dog kun tale om et simuleret hjertestop.

Derfor fungerede turen som en test, og den test bestod dronen.

Grundlæggende skal droneforsøget i Aalborg afdække, om det kan lade sige gøre at udbrede denne type drone til hele Danmark.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden