Brødrene er smuttet over i den bløde sofa, mens Susanne bliver siddende lidt. Brian er gået ud i køkkenet, da han lige kan klemme et ekstra spejlæg ned.

Han når dog ikke at slå ægget ud på panden, før det lyder inde fra stuen:

- Brian, hjælp mig!, udbryder Susanne, der føler sig svimmel, da hun rejser sig fra bordet.

Da Brian kommer ind i stuen, ser han, at Susanne falder omkuld.

Vi er tilbage ved søndag 14. april 2019.

Brian Harbo Olesen gik straks i gang med hjerte-lunge redning, mens han samtidig bad sin ældste søn, Anton, om at hente telefonen i køkkenet.

Og Anton var vaks: Telefonen var låst op og der var allerede trykket 1-1-2, da Brian fik den og satte den på medhør.

Herefter gik det slag i slag: En af byens frivillige hjerteløbere ankom efter fem-ti minutter med hjertestarteren, der hænger nede ved landsbyens vandværk.

- Havde Brian ikke gjort noget, så var han blevet enkemand med to børn, lød det dengang fra Susanne Andersen.

Hjerte- og karsygdomme

Hjertestop: - Havde Brian ikke gjort noget, så var han blevet enkemand med to børn

Susanne Andersen kan altså takke Brian, hendes sønner og Tolnes eneste hjertestarter for, at hun stadig er i live i dag.

Og nu er 280 nye hjertestartere øremærket til opsætning i Nordjylland i de kommende år. Den nyhed bliver modtaget med glæde.

- Det er et fantastisk initiativ med de flere hjertestartere. Jo flere, jo bedre, siger Susanne Andersen.

De nye hjertestartere

I dag er hjertestartere i stor udstrækning sat op tilfældigt over hele landet, og det betyder, at de ikke nødvendigvis sidder der, hvor der er mest brug for dem.

Men det kan snart være fortid i Nordjylland, hvor Hjerteforeningen nu iværksætter forskningsprojektet NordStart sammen med Region Nordjylland og Melsen Fonden.

Et forskningsprojekt, der har til formål at sætte hjertestartere op mere systematisk og strategisk end tidligere, og som fremover kan give vejledning til, hvor hjertestartere mest optimalt sættes op.

En avanceret computeralgoritme skal udvælge opsætningsstederne, så hjertestarternes placering ikke udelukkende baseres på lokale eller private initiativer.

Projektet er det første i verden af sin slags og kan få globale konsekvenser for den måde, hjertestartere fremover sættes op på.

- Vi håber og tror på, at projektet kan blive en vaskeægte gamechanger, når det kommer til måden, man sætter hjertestartere op. Ikke bare i Nordjylland. Ikke bare i Danmark. Men i hele verden, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

Mange ildsjæle

Al data, der puttes i algoritmen, leveres af Region Nordjylland.

Blandt andet kan projektet måske på sigt give indsigt i, hvordan borgere bedst rådgives, hvis de vil sætte en hjertestarter op, forklarer Mads Duedahl, regionsrådsformand i Region Nordjylland for Venstre.

- Vi har i Nordjylland allerede virkelig mange ildsjæle og lokale, som sørger for at opsætte og vedligeholde hjertestartere, ligesom der også er mange frivillige i Region Nordjylland, der besidder førstehjælpskompetencer og vedligeholder dem.

- Det skal vi fortsat have, men det her projekt er et spændende tiltag, som vi håber både redder nordjyske liv, men også giver værdi for forskere i hele verden, siger Mads Duedahl.

Projektet er gjort muligt gennem en tocifret milliondonation fra den nordjyske fond Melsen Fonden, og ifølge bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen ser man i det nordjyske et stærkt civilsamfund, som man gerne vil understøtte.

- Med Hjerteforeningen ombord har projektet udviklet sig til et stort forskningsprojekt, der skal sikre en øget og bedre dækning af hjertestartere, der vil være til gavn for nordjyder i mange år frem, siger Anker Laden-Andersen.

Introkurser i genoplivning

Det er dog ikke kun flere hjertestartere, som er på vej til Nordjylland.

En stor del af projekt NordStart handler også om uddannelse af lokale borgere i genoplivning.

For selv hvis hjertestarterne står de mest hensigtsmæssige steder, nytter det ikke noget, hvis ikke befolkningen ved, hvordan man bruger dem.

- Hvis der bliver brugt en hjertestarter inden for 3-5 minutter efter et hjertestop, er overlevelsesraten op mod 70 procent. Uden genoplivningsindsats er det kun 6 procent. Så med en tidlig og effektiv indsats med hjertelungeredning og brug af hjertestarter kan alle være med til at redde liv, siger Anne Kaltoft.

I løbet af projektperioden vil alle indbyggere i Region Nordjylland derfor blive tilbudt 30 minutters gratis introkurser i genoplivning.

Også den nyhed vækker glæde i Tolne:

- Udsigten til, at der bliver udbudt endnu flere kurser er meget glædelig. Jo flere i lokalområdet, der ved hvordan man bruger dem, jo bedre, runder Susanne Andersen af.

Som efter sin egen oplevelse har fået indopereret en ICD-pacemaker.

Det viste sig, at Susanne Andersen lider af for hurtig hjerterytme - og ICD-pacemakeren kan blandt andet give et elektrisk stød for at stoppe livstruende anfald af hurtig hjerterytme.

Fakta om hjertestop

• Hvert år rammes cirka 5.000 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til omkring 13 hver dag.
• 12 procent af hjertestoppatienterne i 2021 fik stød med hjertestarter før ambulancens ankomst. For 10 år siden var det kun omkring 3 procent, der fik stød inden ambulancens ankomst.
• I 79 procent af tilfældene med hjertestop uden for hospital giver tilstedeværende personer livreddende førstehjælp, før professionel hjælp ankommer.
• Hvis ingen træder til med genoplivning, inden ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 17.
• Hvis et vidne træder til med hjertemassage, inden ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 8.
• Hvis personer med hjertestop modtager genoplivning med brug af hjertestarter, inden ambulancen ankommer, overlever godt 1 ud af 3.
• De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for cirka 10 minutter. Efter seks minutter kan hjernen begynde at tage skade, og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med cirka 10 procent.

Hjerteforeningen