Sundhed

Uretfærdigt! Bakterier får nogle til at tage mere på end andre

Forskning viser, at tarmbakterier har betydning for, hvor meget næring vi kan trække ud af maden

Forskere har undersøgt, hvorfor nogen tager mere på end andre.
Forskere har undersøgt, hvorfor nogen tager mere på end andre. Arkivfoto: Martin Damgård

Kender du det, at du bare skal kigge på en klejne for at tage på i vægt, mens andre åbenbart kan spise løs, uden at det betyder noget for deres vægt?

Så kan du få en god forklaring fra forskerne.

I hvert fald tyder et nyt studie - lavet på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet - på, at forklaringen kan være den sammensætning af bakterier, du har i tarmen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra universitetet søndag.

Forskerne har undersøgt energiindholdet i 85 danskeres afføring for at fastslå, hvor effektive deres tarmbakterier er til at trække næring ud af maden. Resultatet viser, at omkring 40 procent af deltagerne trak mere næring ud af maden, og denne gruppe vejede også mere.

- Vi har måske fundet en nøgle til at forstå, hvorfor nogle tager mere på end andre, selvom de ikke spiser hverken mere eller anderledes. Men det skal undersøges nærmere," siger lektor Henrik Roager fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Motion og sammensætning af kosten har selvfølgelig stadig en stor betydning for ens vægt, men nogle har altså tarmbakterier, der er særligt gode til at trække næring ud af maden. De sørger for, at den enkelte hiver flere kalorier ud af den samme mængde mad.

- At vores tarmbakterier er gode til at trække energi ud af maden, er jo som udgangspunkt en god ting, da bakteriernes omsætning af mad frigiver ekstra energi i form af for eksempel kortkædede fedtsyrer, som er molekyler, vores krop kan bruge som energi. Men hvis vi spiser mere, end vi forbrænder, så kan det ekstra energiudtræk fra tarmbakterierne måske over tid øge risikoen for overvægt," siger Henrik Roager.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden