Vores immunforsvar er banket i bund: Disse fem sygdomme huserer lige nu

Samtidig med at covid-19 fortsat florerer, plages mange lige nu af influenza, snot, bihulebetændelse, ondt i halsen og dårlig mave. Derfor skranter vi i år - og det skal du holde øje med

Vores immunforsvar er banket i bund - virus og bakterier florerer <i>Getty Images</i>

Vores immunforsvar er banket i bund - virus og bakterier florerer Getty Images

NORDJYLLAND:Danskere bliver for tiden ramt af influenza, halsbetændelse og andre virussygdomme i stort tal, og sygehuse melder om stigning i antal indlagte med komplikationer som følge af influenza. Det er den naturlige konsekvens af, at corona-restriktioner er ophævet, og folk igen færdes frit og med mange sociale kontakter.

- I to vintre har vi været mere eller mindre isoleret og dermed forskånet for at møde alle de andre virus-typer, der findes, forklarer professor Henrik Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Vores krop, vores immunsystem har simpelthen "glemt" de andre virus-typer, og derfor er vi ikke så godt beskyttet, som vi plejer. Det betyder, at danskere i stort tal slås med tilbagevendende hoste, snot og feber.

- Hverken den forgangne vinter eller denne vinter har vi fået den der lille naturlige "booster" i form af smitte med de kendte sygdomme, som normalt ville have givet os en bedre beskyttelse mod at fange virus.

- Det ser vi resultatet af nu, hvor mange er mere sårbare og mere modtagelige, indtil vi igen får opbygget vores immunforsvar og dermed opnår en vis beskyttelse mod virus, forklarer Henrik Nielsen. Lige nu ser han en tydelig stigning i antallet af indlagte med influenza på nordjyske sygehuse.

1. Influenza - vaccine rammer skævt

Lige nu tegner Bornholm, Hovedstadsområdet, Fyn og Sydjylland sig for de fleste influenzatilfælde og Nordjylland vil formentlig se en stigning i antal tilfælde de kommende uger.

I oktober blev tusindvis af danskere vaccineret mod influenza, men dels er det så længe siden, at vaccinens effekt nu er aftagende, dels er virus muteret, så den vaccine man har benyttet, rammer ikke "spot on" på den virus, der cirkulerer. Det betyder, at vaccinen ikke beskytter så godt, som man havde håbet. Især ældre risikerer at blive ramt, selvom de er vaccineret. Derfor skal man have ekstra fokus på ældre og sårbare.

Starten på influenzaen er skubbet helt til marts, og det er meget sent. Derfor er der håb om at den ikke bliver så voldsom, for lige om lidt kommer foråret, hvor vi opholder os mere uden for. Influenzaen får bedre vilkår, hvis den rammer i den kolde tid, hvor vi klumper os sammen inden døre.

På Aalborg Universitetshospitals børneafdeling oplever man ikke alarmerende mange indlagte, men børneafdelingen modtager en del feberramte børn. De bliver tjekket grundigt, men typisk kræver influenza hos børn ikke indlæggelse.

Symptomer på influenza er udtalt træthed, smerter i muskler og led, feber, hovedpine, snot og ondt i halsen. Især børn kan opleve opkastninger, ondt i maven og mindre appetit. Hvis man har feber, er det vigtigt at drikke meget.

Der går typisk 1-4 dage fra man bliver smittet, til man bliver syg. Man kan smitte andre fra 24 timer før, man selv bliver syg, og de næste 5-6 dage derefter. Smitten sker ved dråbesmitte fra luftvejene, f.eks. ved hoste eller nys.

2. Halsbetændelse - virus eller bakterier?

Ondt i halsen leder tanken hen på covid-19, men ofte vil det vise sig, at det blot er en gemen halsbetændelse. Den viser sig typisk som smerter eller ubehag i svælget, særligt når du skal synke, og du kan få feber. Hvis virus er årsagen. hjælper antibiotika/penicillin ikke,

Hvis du har ondt i halsen, kun let feber, hoste og/eller din næse løber, er det sandsynligvis tale om en virusinfektion.

En akut halsbetændelse kan også skyldes bakterier, oftest streptokokker - så er feberen som regel højere end 38,5, du får hovedpine og hævede lymfekirtler på halsen. Streptokokker er en slægt af almindeligt forekommende bakterier, der er hyppig årsag til infektioner som fx halsbetændelse og luftvejsinfektioner. En sådan bakterieinfektion kan næsten altid behandles med almindeligt penicillin, men det er bedst, hvis man kan klare sig igennem uden. Jo mere antibiotika, der bliver brugt i kampen mod bakterierne, desto større er risikoen for, at bakterierne udvikler modstandsdygtighed, såkaldt resistens.

Hvis du skal tage hensyn til sårbare i din omgangskreds, kan du evt tage en covid-19-hjemmetest, for at udelukke at du går omkring med coronavirus.

3. Forkølelse - kan gå i bihulerne

En kraftig forkølelse kan udvikle sig til akut bihulebetændelse, når snotten breder sig til slimhinderne i bihulesystemet. Der er flere hulrum i ansigtsskelettet, som har forbindelse til næsen. Disse hulrum kaldes bihuler og opdeles i kæbehuler, pandehuler, og et par mindre bihuler, som befinder sig bag næseroden.

De typiske symptomer på bihulebetændelse er tryk i panden eller smerter i overkæben, der kan føles som tandpine. Næsen bliver tæt, og der udskilles sekret fra næsen, man er utilpas og får feber.

Akut bihulebetændelse behandles med næsespray, der får slimhinden i næsen til at trække sig sammen. Det kan købes i håndkøb. Behandlingen bør begrænses til 7-10 dage. Antibiotika benyttes i nogle tilfælde, hvis lægen mener, at infektionen skyldes bakterier, og generne varer længere end et par uger eller ved forværring og feber efter 5-7 dage. Men de fleste klarer sig fint uden antibiotika. Forskning tyder på, at antibiotika kun har en meget beskeden effekt ved akut bihulebetændelse, og at det bliver brugt for ofte.

4. Maveonde - hele familien

Vintermånederne er sæson for omgangssyge og rammer oftest i børnefamilier, hvor alle på skift kaster op og/eller får diarre. Lige nu oplever børneafdelingerne en del indlæggelser, hvor svækkede børn har behov for lidt ekstra væske, inden de ret hurtigt kan sendes hjem igen.

Virussen smitter via afføring eller opkast

Der findes en række vira, som kan give omgangssyge - nogle giver først og fremmest kvalme og opkast, andre giver hovedsagelig diarré. I de fleste tilfælde tager det 2-3 dage, fra man er blevet smittet, og til sygdommen bryder ud.

Sygdommen kan vare en uges tid. Opkast ophører typisk efter 1-2 dage, mens diarréen varer noget længere.

Små børn med omgangssyge bør ses af en læge, hvis deres urin bliver meget sparsom og mørkfarvet eller barnet bliver slapt og sløvt. Spædbørn under 3 måneder får sjældent infektionen.

5. Covid - især Thisted, Mors og Læsø

Covid-19 cirkulerer fortsat, men fordi langt færre PCR-testes, har man ikke længere et samlet overblik over udbredelsen. Seneste tal for Nordjylland viser især smitte i Thisted og på Mors og Læsø.

Coronavirus er formentlig 2-3 gange mere smitsomt end influenzavirus. Coronavirus smitter via dråber fra nys og host, men smitter også via berøringsflader, hvor en smittet person har rørt ved f.eks.en bordplade eller et dørhåndtag, hvor andre kan "opsamle" virus med deres hænder, og overføre den til slimhinden i næse, mund eller øjne.

Tidsrummet fra du er smittet, til du bliver syg/får symptomer, er 2-14 dage. Typisk vil du ikke smitte mere to dage efter at symptomerne er ophørt.

Symptomerne hos smittede er f.eks. feber, hovedpine, muskelsmerter, tør hoste og træthed

Andre symptomer kan være tab af smags- og/eller lugtesans, stoppet næse, ondt i halsen, øjenbetændelse og i sjældne tilfælde ørepine. Infektionen går oftest over af sig selv igen

Hvis du har feber i mere end tre dage (over 38 grader C) eller oplever åndenød, brystsmerter og forværring i tilstanden skal du kontakte din læge.

Hvis ældre, gravide eller andre sårbare rammes af covid-19, kan egen læge behandle med tabletter, der nedsætter risikoen for alvorlig sygdom. Behandlingen skal gives inden for 5 dage efter symptomer er opstået.

En sjælden komplikation kan ses hos børn og unge - multiinflammatorisk syndrom (forkortet MIS-C). Den opstår 1-6 uger efter en covid-infektion. Symptomer på MIS-C er længerevarende uforklarlig feber, udslæt, påvirket blodtryk og/eller hjertepumpefunktion. Eftersom børn og unge kan have haft covid, uden man opdagede det, skal man altid reagere, hvis barnet får uforklarlige symptomer. Tilstanden er alvorlig og skal behandles hurtigst muligt.

PCR-test for covid-19 anbefales nu kun til personer i øget risiko for et alvorligt forløb, ældre over 65 år samt gravide. Andre, der får symptomer, kan tage en hjemmetest, med henblik på at beskytte sårbare i deres omgangskreds. Især børn og unge kan have coronavirus uden at udvikle symptomer. Ellers skal de blot blive hjemme, til de føler sig raske igen.

Læs mere om covid-19 hos voksne eller hos børn på sundhed dk

****

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.