Superhelte opmuntrer alvorligt syge unger
Chris Pratt og Chris Evans klædte ud som superhelte og besøgte lørdag et børnehospital, så de dødssyge børn kunne få noget at smile af.
I februar besøgte Chris Pratt et børnehospital, fordi han havde tabt et væddemål til sin gode ven Chris Evans.
Og lørdag gentog "Guardians of the Galaxy"-skuespilleren helt frivilligt succesen, denne gang sammen med Evans, der spiller titelrollen i filmene om superhelten Captain America.
Makkerparret klædte sig ud som de superhelte, de er blevet kendt for at spille, og tog hen til et børnehospital i Seattle, hvor de gav børnene noget andet end sygdom at tænke på.
- Sammen med Captain America havde jeg lørdag den udsøgte fornøjelse at besøge børnehospitalet i Seattle, skriver Pratt således på sin Facebook-profil.
Og det var ikke kun den 35-årige Pratt, som nød at besøge de syge børn på hospitalet. For Evans var besøget nemlig en inspirerende øjenåbner for, hvor stærke de syge børn egentlig er.
- Børnene er de sande superhelte! Jeg føler mig inspireret, velsignet og rørt. Tak. Af hele hjertet tak, skriver den 33-årige superhelt på sin Twitter-profil.
Se billeder af de to superheltes besøg på børnehospitalet på Seattle Children's Hospitals Facebook-side lige her: https://www.facebook.com/seattlechildrens/posts/10152695727277061
Newspaq
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.