Biler

Suzuki træder ind i ny højspændt tidsalder

Suzuki lancerer nu den nye Vitara S-Hybrid herhjemme, som fungerer med højspænding, og vil kunne køre korte stræk på ren strøm, lover Suzuki

Den nye Suzuki Vitara S-Hybrid skal kunne klare 18,9 km/l med den nye teknologi.
Den nye Suzuki Vitara S-Hybrid skal kunne klare 18,9 km/l med den nye teknologi. Foto: Suzuki

Opdateret 07. april 2022 kl. 14:21

HYBRID: Der bliver indlagt mere og mere strøm i selv almindelige biler.

Nu tager et mere bredt mærke som Suzuki også skridtet med den nye Vitara S-hybrid SUV. Den har et hybridsystem med et højspændingsbatteri og er af samme kaliber som den type, Toyota har kørt med i mange år.

Netop Toyota er tæt samarbejdspartner med Suzuki, og det er ikke utænkeligt, at den store koncern har haft en finger med i udviklingen af systemet, der senere på året også introduceres i den lidt mere strømlinede Suzuki S-cross SUV.

Vitara 1,5 S-Hybrid afløser den nuværende 1,4 48 V Hybrid med automatgear. I den nye model fungerer en benzinmotor på 102 hk sammen med en elmotor på 33 hk.

Kræfterne sendes ud gennem en ny automatisk gearkasse med seks trin, men som også kan betjenes manuelt. Elmotoren betyder også, at bilen kan køre på ren strøm over korte distancer i byen, eller ved lav belastning på landevej op til 80 km/t, lover importøren. Det er et system, der ligner det E-Tech Hybrid-system, som Renault bl.a. har lanceret i den høje Arkana.

Undervejs oplader motoren løbende på batteriet, lige som motorbremsen. Plug-in hybrider er dog ikke på programmet. Det skulle på bundlinjen give en brændstoføkonomi, der er 30 pct. bedre end tidligere, og svare til 18,9 km/l.

Vitara S-Hybrid starter fra 290.000 kr. med Active-udstyret, der bl.a. omfatter pænt sikkerhedsudstyr inkl. adaptiv fartpilot og full LED-forlygter, mens nøglefri betjening og alufælge også er med. Næste udstyrsniveau er Adventure, som er en snes tusinde kr. dyrere, og bl.a. byder på el-panorama soltag, indtræk i læder/ruskind, parkeringssensorer for og bag samt navigationsanlæg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden