Svaghed og styrke
Der er sikkert en bestemt grund til, at nytårsforsætter afgives på et tidspunkt og for nogle ydermere i en tilstand, hvor de dagen derpå ikke længere kan erindres eller efterkommes.
Det er bl.a. også derfor, man ikke skal afgive et løfte om ægteskab, når man er forelsket. I forelskelsen vil man love hvad som helst! Så det er nok bedst, vi i disse situationer forbliver i de gode intentioner, uden at blive alt for konkrete. Det er derfor også præcist i dén uforpligtende genre, henholdsvis dronningens og statsministerens nytårstale holdes. I almindelige, generelle vendinger. Som en skåltale ved en familiefest. Og hurra for dem! De har bestemt også deres berettigelse. Alligevel røber de reaktioner, der navnlig har mødt hendes majestæt dronningens nytårstale, at vi har en dronning af et bemærkelsesværdigt kaliber. Ganske vist har hun ikke nogen formel magt, skal være upolitisk og ideologisk neutral. Men det formår dronningen at håndtere yderst elegant. Og det endda på trods af, at hun flere gange snublede i sætningerne og derfor virkede usikker. Det forstærker blot budskabet i det, hun fik sagt. I Jyllands-Posten kunne man således læse op til flere vrede reaktioner på dronningens nytårstale. Navnlig mod de bemærkninger, hun kom med, angående viljen til at tage personligt ansvar selv, skifte fag og om nødvendigt bopæl, hvis det forøgede ens chancer for at få arbejde. Og selvom man ikke behøver være hverken professor i statsforvaltning eller spindoktor for at kunne regne ud, at akkurat disse temaer nok i forvejen er blevet drøftet med statsministeriet, så skal der et vist personligt format til at sætte dem i ord. Især i dén position, som dronningen indtager i vores samfund. F.eks. er dronningen ikke på valg. Måske er det først og fremmest fra denne og lignende institutioner, vi skal høre de folkeligt set mest upopulære sandheder i den alvorlige krise, vi befinder os i lige nu? Politikerne snakker os alligevel bare efter munden og har gennem årtier talt krævementaliteten op i et urealistisk og skæbnesvangert højt niveau. Dronningens formaninger aktualiserer derved et langt alvorligere spørgsmål om, i hvilket omfang en hvilken som helst regering kan træffe nødvendige og ubehagelige beslutninger på et demokratisk, folkeligt mandat, når nu der blandt os som vælgerbefolkning er så massive interesser investeret i, at alting i velfærdsstatens tryghedssamfund vedbliver med at være, som det altid har været. Konservatisme og magelighed har på dén facon altid fulgtes ad. Derfor er der også betydelig fornuft i, at såvel dronningen som statsministeren appellerer til fællesskabet og sammenholdet i befolkningen. Krisetider er som skabte til at bringe mennesker sammen, selvom ingen naturligvis har bestilt dem af dén grund. Penge og akkumulation af bras og tom, indholdsløs underholdning ikke er det væsentligste parameter for et godt liv. De er selv et alvorligt krisetegn. Det styrker et fællesskab at stå sammen, ligesom mennesker ofte overhovedet finder sammen, når krisen på den ene eller den anden måde kradser. Vi kunne jo kalde det - et samfund! Mens umådeholdne opgangstider har det med at formøble sig i svækkelse af fællesskabet. Både det store og det lille fællesskab. Til disse fællesskaber kan vi godt afgive stilfærdige og troværdige løfter. Godt nytår! Henrik Bang-Møller har været sognepræst i Skagen-Hulsig pastorat siden 2000. Cand.theol. fra Københavns Universitet 1999.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.