Svend har haft et langt, rigt og aktivt liv

Allerede som 12-årig kom han ud at tjene, for det gjorde man dengang i 1931. Han hedder Svend Hansen - og den 29. april fylder han 85.

- Jeg ville gerne arbejde på en gård, så det blev til et par gårde ved Børglum Kloster, samt andre gårde i området. Det var hårdt, fysisk arbejde i kostald og på mark - hårdere end man kender til det i dag, hvor rigtig meget er automatiseret. Jeg var ene mand om det, men jeg var glad for arbejdet. Jeg har aldrig haft problemer med at tage fat, fortæller Svend Hansen.

Det kendte glimt i øjet opstår, når han tænker tilbage.

Vi sidder hjemme i Volstrup - og som det er på landet, er der masser af frisk brød, boller, pålæg og kaffe på kanden. Og tilbuddet om en snaps kommer også prompte.

- Det var dengang, Danmark endnu ikke havde oplevet Anden Verdenskrig - eller mange andre voldsomme hændelser, siger han.

Da Skansen blev indtaget

Svend Hansen arbejdede på landet i en del år, men der blev stor arbejdsløshed i Danmark - især efter krigen.

- Der var udlodning af arbejde i Sverige i to omgange, så jeg tog derover og arbejdede i fire år. Jeg fik bl.a. job på en sukkerfabrik, hvor jeg skulle passe de store sukkercentrifuger, der slyngede sukkeret. Det var vældigt interessant. Da der ikke var mere at lave dér, tog jeg til Stockholm og gik ind på et kontor for arbejdsformidling. Der blev jeg henvist til Skansen, der jo er et sted, der svarer til Tivoli i København og Dyrehavsbakken i Klampenborg, fortæller Svend Hansen.

Han arbejdede som tjener, og det var ikke kedeligt.

- Der var fest og farver - og her mødte jeg alle slags mennesker. Ikke to dage var ens, og sådan en forlystelsespark er jo fyldt med folk, der er kommet for at have en god aften. Servitricerne gik rundt i farverige nationaldragter, og i 1953 vi blev filmet til fjernsynet, der dengang var en helt ny opfindelse - ja, nærmest en revolution. Og så strømmede der bare endnu flere mennesker til Skansen, smiler Svend.

Flot fyr på kaffebar

Stockholm var i det hele taget en fin by at slå gækken løs i.

- Ja, når vi havde fri, gik vi på kaffebar og sad og talte om livet og alle de ting, vi havde planer om at opleve. Og de svenske piger var jo også søde, fortæller Svend Hansen.

I marts 1952 som 22-årig fik han besked fra sin mor om, at der lå et brev til ham i Danmark. Det var militæret, der ønskede hans tilstedeværelse.

- Jeg tog hjem med det samme for at få det overstået. Så jeg slap med 11 måneder, hvor man normalt var inde og springe soldat i halvandet år. Jeg kom til forsyningstropperne i Padborg, så jeg fik også set Sønderjylland. Og tiden gik egentlig ret hurtigt.

En dag kom der en opringning fra Svends moster i Sæby.

Hun havde hørt, at der var arbejde at få på savværket Stampen i byen. Det var lige noget, der passede Svend Hansen.

- Jeg har jo aldrig været teknisk begavet. Jeg er mere en håndens mand, så jeg tog til Sæby, indrømmer han.

I fritiden gik Svend flittigt til håndbold og fodbold. Han spillede højre back, og han var med, da Sæby vandt jyllandsmesterskaberne i 1959.

Samtidig var han også begyndt at træne den yngre generation.

Det var egentlig også i sportens verden, Svend scorede det allerstørste mål. Her mødte han nemlig Tove Houmann, som han blev gift med i 1960. Og det holder endnu, for de har fulgtes ad i 56 år.

Den eneste ene...

- Ja, da jeg mødte Tove, var det sket. Hun var den rigtige, og det har hun været lige siden.

Hvis man spørger, hvorfor, virrer Svend med hovedet som tyren Ferdinand, der har fået en drilsk flue om næsen. De store følelser er han ikke så vild med at tale højt om - så han joker med det. Det er jo også nemmere.

Hårdt presset siger han:

- Vi har fælles fodslag - og et godt bagland er uundværligt. Jeg må nok indrømme, at jeg har vundet i damelotteriet.

Og så går der lige en engel gennem stuen - meget langsomt.

Tove og Svend blev gift i Sæby kirke - og fejrede bryllupsfesten på Rolykke, netop dér, hvor Gustav Wied havde sin sommerresidens sammen med sin kone, godsejerdatteren Alice Tutein.

Røde politiske rødder

Og så gik det Svend og Tove, som det går i de gode eventyr. De fik tre børn, nemlig John, der er politibetjent, Kirsten, der er lærer og Birgit, der er sygeplejerske - og i øvrigt har været socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn Kommune siden 2014.

Og som en ekstra bonus har de seks børnebørn.

Svend Hansen er bestemt heller ingen novice i politik. Han var socialdemokratisk byrådsmedlem i Sæby gennem 36 år, og hans far var medlem af sognerådet.

- Jeg gik ind i politik i 1962 - valgt ind som repræsentant for Volstrup og fortsatte frem til 1998, hvor det var tid at gå på pension. Jeg har altid været fortaler for social retfærdighed. Du kan kalde det at repræsentere ”den lille mand”. Og så at opnå konstruktive resultater via et godt samarbejde. Den slags er aldrig nemt, men det er en kamp, der er værd at kæmpe. Som mennesker er vi faktisk slet ikke så forskellige, som vi måske går og tror. Selv om vi har vidt forskellige indgange til tilværelsen og måske partipolitisk står langt fra hinanden, kan vi nå rigtigt langt ved at snakke sammen, siger Svend Hansen varmt.

Når penge går til hjertet

Man kan mærke, at politikeren måske slet ikke er lagt så langt væk på hylden.

Og så viser han hilsner fra bl.a. Anker Jørgensen og Ole Stavad, der i 1987 sendte tillykke-brev for 25 års tro tjeneste i partiet.

- Ja, det er vist sjældent, at nogen hænger på som folkevalgt i 36 år, siger han.

- I den tid har jeg oplevet masser af ophedede politiske diskussioner og uenighed blandt folk. Men det har næsten altid været muligt at nå hinanden. Omvendt har jeg også mæglet, når folk ikke kunne blive enige om, hvem der skulle betale en vej, fordi de, der kørte på den mente, at naboen kørte mindre på den - og derfor syntes, de havde mest ret til vejen. Da de så opdagede, at det drejede sig om penge - og de, der brugte vejen mest, nok også skulle betale mest, var der ingen grænser for, hvor nemt de fik ved at samarbejde. Penge kan nemt gå folk til hjertet, ler Svend Hansen.

Kaptajn for havnefesten

Han arbejdede 18 år på Danish Crown i Sæby år fra 1954-1973, og sine sidste arbejdsår tilbragte han som graver og postbud i Volstrup.

I dag nyder han fritiden og tilværelsen på dét sted i Volstrup, hvor han og Tove har boet siden 1963.

- Her er to hektar lige midt i den dejligste natur, så hér kan jeg gå og dikke hønsene, holde øje med duerne, nyde haven og passe mit bijob som klapper på jagt, smiler Svend Hansen - og samler veloplagt en sort hane op.

Og så er der jo Sæby Havn - og havnefesten - ikke at forglemme.

Svend Hansen er formand for havnefestudvalget - der for 21. år i træk holder kæmpefest i tre dage i midten af juli. Han går selv ud og taler med hver eneste sponsor, og der er næppe nogen, der kan sige nej, når han kigger ind. For Svend ryster ikke på hånden. Han har været frontmand i alle de år, havnefesten i Sæby har haft den form, den har nu. Men det er ikke det eneste.

Kan godt selv finde hjem...

- Altså, i realiteten har jeg været med i hvert fald i 45 år - og sikkert også længere, selv om det fortaber sig i havgusen. Når jeg går ud af det store festtelt på havnen sådan en silde aften, sker det, at et par af de unge baryler standser mig og spørger, om de ikke skal hjælpe mig hjem. Men det har endnu ikke været nødvendigt, griner Svend Hansen.

Han er også kaptajn på havnefesten til sommer - men måske - og kun måske - hænger han kaptajnskasketten på knagen, når havnefesten er slut for i år.

Men først er der en stor fødselsdagsfest, der skal holdes - nemlig den 29. april.

- Ja, så er der åbent hus hér på Fredborgvej 18 i Volstrup. Og der nok både brød, boller og en snaps til kaffen. Det skal nok blive festligt, slutter Svend Hansen.