Svenske trænerhøvl til White Hawks
Lars Ivarsson kritiserer sit hold efter chok-nederlag i Herlev
HERLEV: Tre gange ud af fire har Frederikshavn White Hawks’ ligatophold fået høvl af Herlev Eagles i denne sæson. I aftes blev høgene skudt ned med 5-2 i Ørneborgen efter en indsats, der fik klubbens cheftræner Lars Ivarsson til at smælde.
- Vi var ikke nærværende og ville ikke vinde. Spørg mig ikke hvorfor, sagde Lars Ivarsson til BT efter kampen.
- De var hurtigere end os, men vi var smartere og det gjorde forskellen, mente Herlev-backen Thomas Johnsen.
Herlevs defensive spil i egen zone samt den tidligere AaB-keeper Gasper Kroselj fik hovedæren for den overraskende sejr. Men Frederikshavn White Hawks var også for uskarpe på dagen ligesom der blev lavet for mange udvisninger.
Frederikshavn White Hawks var også svækket af afbud fra backen Phil Paquet, centeren Kristoffer Jonsson, mens NHL-spilleren Zack Smith som bekendt var rejst hjem. Afløserne slog ikke til.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.