Sverige vil kræve coronapas af danskere ved indrejse
Sverige vil kræve coronapas af alle indrejsende. Nordiske nabolande har tidligere været undtaget.
Sverige vil fra 21. december kræve, at alle indrejsende til Sverige skal vise coronapas.
Det kommer altså også til at gælde for de nordiske nabolande, siger statsminister Magdalena Andersson til nyhedsbureauet TT.
Nabolandene har hidtil været undtaget.
- Vi ser jo en øget smittespredning i Europa, men også i vores nabolande. Og i Sverige har vi nu krav om covidpas ved indrejse fra alle lande, undtagen Norden.
- I dag vil regeringen så træffe en beslutning om, at det også vil blive et krav selv for de nordiske lande, siger hun.
Socialminister Lena Hallengren har på et pressemøde klokken 10 præsenteret de nye restriktioner.
Hun konstaterer, at der i nabolandene er en hastigst stigende smittespredning, også af den nye og mere smitsomme variant Omikron.
Til TT siger statsministeren, at restriktioner handler om at mindske smittespredningen uden samtidig at indskrænke folks lov.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.