pandemi

Sveriges kronprinsesse er testet positiv for corona

Kronprinsesse Victoria har forkølelsessymptomer, oplyser det svenske hof. Hun holder sig isoleret i sit hjem.

SWEDEN-NOBEL-PRIZE-CEREMONY, Kronprinsesse Victoria, Prince Daniel
SWEDEN-NOBEL-PRIZE-CEREMONY, Kronprinsesse Victoria, Prince Daniel Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Det svenske hof bekræfter, at kronprinsesse Victoria lørdag er testet positiv for covid-19, rapporterer tv-mediet SVT.

- Kronprinsessen, som er fuldt vaccineret, har forkølelsessymptomer. Men hun har det i øvrigt godt, skriver hoffet i en pressemeddelelse.

Victoria følger de svenske sundhedsmyndigheders anbefalinger og holder sig isoleret i sit hjem.

Mandag oplyste hoffet, at kong Carl Gustav og dronning Silvia var blevet testet positive. De var allerede blevet vaccineret tre gange mod corona. Deres sygdomsforløb har været mildt.

Ved den lejlighed blev det fortalt, at hverken kongen eller dronningen i ugen forinden havde mødt børnene og børnebørnene.

- Kongeparret har truffet børnene og børnebørnene i forbindelse med julen. Der er ikke nogen klarhed over, om smitten skulle være kommet fra dem, lyder det lørdag fra kongehusets pressesekretær, Daniel Urso.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden