Svinkløv Badehotel brændt ned

Det historiske hotel stod ikke til at redde

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Jan Pedersen

Et fyrtårn i ikke bare Jammerbugt Kommune, men i hele Danmarks turisme, er forsvundet med det nedbrændte Svinkløv Badehotel.

Sådan lyder det i en umiddelbar kommentar fra borgmester i Jammerbugt kommune Mogens Gade (V).

- Heldigvis havde beredskabet fået alle gæster ud, men når vi ser væk fra det, så er det en trist trist begivenhed for Jammerbugt Kommune. Det der er sket er forfærdeligt i forhold til vores identitet. Med Svinkløv Badehotel nedbrændt, så har vi mistet en del af vores identitet, vi har mistet et fyrtårn - ikke bare i Jammerbugt kommune og Nordjylland, men i hele Danmarks turisme, konstaterer borgmesteren.

- Vi har mistet en del af vores rødder i kommunen. Det er et stort tab på mange fronter ikke bare for erhvervet turisme men også set i forhold til de arbejdspladser, der var på selve hotellet, men også de arbejdspladser hotellet genererede i kommunen, lyder det fra en lettere søvnig borgmester, der blev ringet op midt nat af beredskabet, så han ikke var uvidende om den triste nyhed for kommunen.

Han kalder det en historisk bygning på et historisk sted, der har haft stor betydning for et lokalsamfund i rigtig mange år.

Om hotellets fremtid siger borgmesteren:

- Vi kan kun animere til og håbe på at det kan lade sig gøre at få det genopført på en eller anden måde. Og hvis der er nogle ting vi i kommunen kan være behjælpelige med at gøre, så vil vi naturligvis være det, understreger borgmesteren.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 00.48 natten mellem søndag og mandag, og et stort antal brandfolk blev sendt til stedet. Klokken 02.30 brød branden gennem taget på hotellet.

- Brandvæsenet i Fjerritslev fik assistance fra brandvæsenet i Brovst og Løgstør samt fra beredskabet i Thisted, men trods indsatsen, kunne hotellet ikke reddes, siger Poul Badsberg

Svinkløv Badehotel er opført i 1925 af danskamerikaneren Carl Brix Kronborg, der vendte hjem til Danmark efter krigen.

- Det er jo en kulturperle. Det er simpelthen så tragisk, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

De 30-50 gæster, som har valgt ikke at tage hjem, bliver genhuset på Rønnes Hotel i Fjerritslev.

Svinkløv Badehotel, der også er Danmarks største træbygning, har siden 2015 været drevet af parret Louise og Kenneth Toft-Hansen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst