Svømning

Svømmemedaljer skal åbne døre

Aalborg Svømmeklub håber at slå kapital af succesrigt EM i Berlin

Eyleifur Johannesson håber på bedre vilkår for sine svømmere ovenpå succes ved EM i Berlin. Foto: Henrik Bo
Eyleifur Johannesson håber på bedre vilkår for sine svømmere ovenpå succes ved EM i Berlin. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:14

AALBORG: Aalborg Svømmeklub tegnede sig for fire af de danske medaljer ved det EM i langbanesvømning, der sluttede i søndags i Berlin.

Mie Ø. Nielsen kom hjem med to guldmedaljer og en bronzemedalje, mens Viktor Bromer overraskende kom øverst på podiet i 200 meter butterfly.

Nu skal den store succes så udnyttes.

- Jeg håber, det åbner nogle døre til kommunen, som kan hjælpe os med at skabe bedre rammer og faciliteter, så vi kan levere endnu bedre resultater i fremtiden, siger Eyleifur Jóhannesson, der er cheftræner i Aalborg Svømmeklub.

Udbyttet på fire medaljer svarer nogenlunde til de forventninger, som cheftræneren tog til Berlin med, men til gengæld overraskede det, at Viktor Bromer blev den første danske mand til at blive europamester på langbane siden 1991.

- Jeg havde bestemt ikke regnet med, at Viktor ville tage en guldmedalje. Jeg havde egentlig været tilfreds, hvis han bare havde vundet en medalje, så det siger selv, at det var en rigtig flot præstation, siger Eyleifur Jóhannesson.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden