Sydlandsk visit i Hobro
Hobros 1.divisionshold skal finde spillere med mål i støvlerne i de kommende uger
Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:26
HOBRO: Hobro IK har vinterpausen sagt farvel til flere offensive kræfter.
Blandt andre Svenne Poulsen, Lasse Ankjær og Mustafa Hassan er fortid i 1.divisionsklubben. Derfor skal der i løbet af de kommende uger hentes nyt blod til Hobro, og klubben har derfor åbnet døren for en række prøvetræninger. Blandt de spillere der var med ved årets første træning var Sebastian Palermo fra Uruguay og Javier Amaya fra Spanien.
- Det er to spillere, som Klavs (Rasmussen, cheftræner, Hobro red.) har fået herop gennem sine kontakter, og nu ser vi dem an de næste ti dage. Der er lidt tale om lottokuponer, siger Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen.
Palermo har spillet klubfodbold i den bedste række i Uruguay, mens Amaya blandt andet har spillet i 2.divisionsklubben Næstved, hvor Hobro-træner Klavs Rasmussen også har en fortid.
Hobro har blandt andet også FC Hjørrings topscorer Søren Philipp på prøve og den tidligere AGF’er Dennis Høegh er også med i opstarten. Han kæmper for at komme tilbage efter et skadesplaget ophold i Viborg. Den tidligere Hobro’er Justice John træner også med. Ham forventer Jens Hammer Sørensen at lave en aftale med.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.