Sygehus-udstilling
Fokus er rettet på sygehusets historie
DRONNINGLUND: Dronninglund Lokalhistorisk Arkiv, der ligger placeret på Erantisvej 6 i Dronninglund, holder lørdag ”Arkivernes dag” med en udstilling om, det nu nedlagte Dronninglund Sygehus.
- På udstillingen kan man se masser af fotos, høre fortællinger samt kigge på andre ting, der omfatter byens tidligere sygehus, fortæller Erik Præcius og Cille Strøm fra Dronninglund Lokalhistoriske Arkiv.
På dagen vil der være mulighed for at deltage i en rundvisning på arkivet. Her kan man blandt andet høre om hvorledes, der arbejdes med arkivalier og registreringer.
Skulle interessen for at blive frivillig medarbejder på arkivet, er der gode muligheder. Her er der er en hel del materiale, der skal registreres på computer og sættes på plads i arkivets reoler. Udstillingen finder sted fra klokken 10 til klokken 14.
Dronninglund Amtssygehus blev oprettet i 1895. På grund af mange patienter i området blev sygehuset hurtigt udvidet. Udvidelserne fandt sted 1899, 1910, 1926 og 1949. En af de største udvidelser fandt sted i 1955, hvor en helt ny fleretagers bygning blev rejst.
I 1948 blev der tilbygget en selvstændig funktionærbolig med både lejligheder og værelser.
En stor forandring skete i 1984, da den sidste del, af det gamle sygehus, det der kaldtes Epidemien, blev revet ned. Alt blev revet ned, med undtagelse af den gamle vaskeribygning, der blev benyttet som gartneriafdeling. I stedet blev der opført en ny medicinsk afdeling M, der med en mellembygning blev forbundet til hovedbygningen. I oktober står bygningerne tilbage, men Dronninglund Sygehus eksisterer desværre ikke mere, bemærker Erik Præcius og Cille Strøm.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.