Sygeligt svedende danskere får hjælp af botox
200.000 sveder enormt meget - flere går i behandling
DANMARK: Et stigende antal af de op til 200.000 sygeligt svedende danskere går i behandling, skriver metroxpress. Typisk fordi de er kede af, at andre væmmes.
- Det kan være direkte socialt invaliderende - eksempelvis for en sælger, der sveder kraftigt i hænderne, siger, Gregor Jemec, ledende overlæge på Dermatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus.
Han forklarer, at der er kommet flere midler til at behandle problemerne:
- Og det, at midlerne findes, gør, at en del ikke længere vil leve med svedproblemer.
Flere patienter
12 privathospitaler tilbyder nu sved-behandlinger. Metroxpress talte i går med otte - syv melder om flere sved-patienter.
- Betydeligt flere søger behandling for overdreven sved, siger Margot Madsen, administrationschef i Svedklinikken, der sprøjter botox i 40 patienter dagligt.
Botox lammer svedkirtlerne i eksempelvis armhuler.