Socialforsorg

Sygeplejerske i 40 år - nu samler hun julepynt

Finder arbejdsprøvning uden perspektiv og med meget usikkerhed

Anette Sønderby er syg med ondt i ryggen - men har dog i en alder af 57 mange års arbejdserfaring som sygeplejerske. Det tæller bare ingen steder i den arbejdsprøvning, hen netop er blevet sat på, oplever hun. Foto: Kurt Bering
Anette Sønderby er syg med ondt i ryggen - men har dog i en alder af 57 mange års arbejdserfaring som sygeplejerske. Det tæller bare ingen steder i den arbejdsprøvning, hen netop er blevet sat på, oplever hun. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

FREDERIKSHAVN: Ja, man kan sagtens efter en lang karriere på arbejdsmarkedet, betroede poster, videreuddannelse og eksaminer blive sat til at sætte sløjfer på julepynt. Sådan kan det gå, hvis man bliver syg, fortæller NORDJYSKE Stiftstidende.

Sygeplejerske Anette Sønderby, Frederikshavn, er i arbejdsprøvning, og det er lige præcis dét, hun gør.

Og hun forstår det ikke.

- Hvordan bringer det mig nærmere arbejdsmarkedet igen? spørger hun.

Ikke for at ringeagte den type arbejde, understreger hun.

Hun synes bare ikke det giver mening for hende i forhold til den arbejds- og livserfaring, hun har med sig eller i forhold til hendes sygdom:

Anette Sønderby har en ryglidelse, der forårsager stærke smerter og ødelagt døgnrytme i perioder på måske uger ad gangen, en kombination af slidgigt og krystalgigt (ophobning af calcium pyrofosfat omkring leddene, red.).

Hun har arbejdet en årrække på Frederikshavn Sygehus, tog en diplomuddannelse i ledelse og i forlængelse heraf en masteruddannelse.

I årene herefter var hun ansat på flere institutioner for misbrugere, og den sidste periode i beskæftigelse arbejdede hun på en psykiatrisk afdeling på sygehuset i Frederikshavn. Fra dette job havde hun orlov i halvandet år for at passe sin kræftsyge mor. Hun kom tilbage på arbejde, men måtte stoppe på grund af sygdom 1. februar i år.

For to uger siden begyndte hun i arbejdsprøvning i Frederikshavn Kommunes projektafdeling.

Ikke opgaven, men processen

Afdelingsleder i projektafdelingen, Anders Ferløv, vil ikke udtale sig specifikt om Anette Sønderbys sag, men alene om principperne i arbejdsprøvning.

- Det er ikke den konkrete opgave, der er vigtig, men processen. Vi skal sammen med borgeren finde udviklingsperspektivet. Det vil sige afdække hvor meget, man kan holde til at arbejde, hvilke typer arbejde, man kan klare, om man kan stå eller skal sidde. Og om det vil være muligt at komme tilbage på fuld tid, deltid, eller i skånejob, og om der skal revalidering til osv. Det handler ikke om opgaven, men arbejdsfunktionen og arbejdsmarkedsperspektivet, dvs. borgerens fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, forklarer han.

For Anette Sønderby er det vanskeligt at adskille de to begreber, og frem for alt finder hun usikkerheden i arbejdsprøvningen stærkt belastende.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden