Syltning som i gamle dage
Bær omdannes til syltetøj og saft på Dorf Møllegård
DORF: Der er mulighed for at opleve duften og stemningen fra en rigtig gammeldags syltedag på Dorf Møllegård i selskab med museets kyndige kogekoner, der vil vise, hvordan syltetøj og saft blev lavet i lange baner på landet før i tiden.
- Jordbær, ribs, solbær, hyben, hyldeblomst og andre af årstidens frugter bliver tryllet om til lækkert syltetøj og saft, fortæller museumsleder Anne Dorthe Holm fra Museerne i Brønderslev Kommune.
- Det er duften og smagen af dansk sommer. Syltetøjet smager som rigtig hjemmelavet syltetøj skal smage - og noget er det bedste er, at der ingen konserveringsmidler er i det.
- Der er mulighed for at få tips med hjem til egenproduktionen. Der er også mulighed for at nyde en varm vaffel med nylavet syltetøj til i museets café. Det fås ikke bedre, forsikrer Anne Dorthe Holm med et smil.
I stuehuset kan man hilse på de søde og kyndige håndarbejdsdamer, som viser deres håndarbejde frem.
- Går man udenfor, er der mulighed for at prøve gå en tur omkring møllesøen og prøve naturstien med poster undervejs.
Denne dag er der også lejlighed til at opleve vingerne på Dorf Mølle snurre, hvis vejret ellers tillader det. Man kan få en snak med møller Preben Kristensen og man kan se udstillingen i kælderen. Der er ulighed for at opleve kornet blive kværnet mellem møllestenen på kværnloftet.
For børnene er der mulighed for at prøve et spændende detektivforløb inde i selve møllen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.