Syng sammen på Slettestrand
”Sange ved havet” er et nyt initiativ, som skal samle lokalbefolkning og turister
SLETTESTRAND: Tirsdag aften, klokken 20 har du chancen for at få smurt stemmebåndende på Slettestrand. Et helt nyt initiativ, kaldet ”Sange ved havet”, ser nemlig aftenens lys. Det går ud på at samle lokalbefolkning og turister til fællessang i solnedgangen.
Mødested er Havbådehuset ved kystlandingspladsen. Der synges primært efter Han Herred Sangbogen med nyere og ældre sange. Fællessangen ledsages af klaver, violin eller harmonika.
Det er en gruppe på otte foreninger, der står bag initiativet: Han Herred Turistforening, Destination Slettestrand-Svinkløv, Han Herred Havbåde, Hjortdal Beboerforening, Hjortdal Menighedsråd, Kulturforeningen Tinghuset, Jammerbugt Kulturskole og Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred.
- Vi regner med at kunne samle omkring 50 mennesker på stranden i morgen, men håber selvfølgelig på flere. Men nu skal vi jo lige i gang først, siger Ulla Flintholm.
Der er planlagt i alt tre sangaftener. Næste gang er 23. juli og 6. august. Hvis arrangementet bliver en succes, vil det blive gentaget næste sommer, måske også med en tidligere start på sæsonen, oplyser Ulla Flintholm.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.