Syrisk og dansk mad på menuen
Frivilligcentret idé godt modtaget
HADSUND: Frivilligcentrets ide med en cafe i Hadsund, hvor mennesker mødes på tværs af etniske skel, er kommet godt fra start.
Seks danskere og ni syrere var med, da cafeen forleden havde fællesspisning. Alle medbragte en ret, så der var en god blanding af danske og syriske retter på menuen, og alle blev mere end mætte.
Der blev snakket om de forskellige ingredienser i maden og nogle fik lært, hvordan de udtales på dansk.
De frivillige blev også sat på prøve i at lære udtryk så som ”tak for mad” på arabisk.
Frem over vil Cafe Frivillig være åben hver tirsdag og onsdag i det gamle hotel Hadsund på Vestergade, hvor blandt andet Frivilligcentret har til huse.
Cafeen skal også være et samlingssted, hvor nydanskerne kan få viden om det lokale foreningsliv og muligheden for at dyrke en hobby.
Alle, både gamle og nye borgere, er velkomne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.