luft‑ og rumfartsulykke

Syv amerikanske søfolk kvæstet i kampflyulykke på hangarskib

En gruppe amerikanske søfolk blev kvæstet, da F-35-kampfly mandag styrtede ned på hangarskib under landing.

FILE PHOTO: Two U.S. carriers enter S.China Sea, to ''counter malign influence''
FILE PHOTO: Two U.S. carriers enter S.China Sea, to ''counter malign influence'' Kham/Reuters

Syv søfolk er mandag blevet kommet til skade i forbindelse med et uheld på et amerikansk hangarskib i Det Sydkinesiske Hav.

Det oplyser den amerikanske flåde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ulykken skete, da et af flådens F-35-kampfly forsøgte at lande på hangarskibet "USS Carl Vinson" efter en rutineflyvning, lyder det fra USA's stillehavsflåde i en udtalelse.

Flyets pilot blev under landingen tvunget til at skyde sig ud med katapultsæde og måtte siden reddes af en helikopter. Han er i stabil tilstand.

De syv sømænd, der blev såret under episoden, meldes også i stabil tilstand. Tre af dem måtte efter uheldet evakueres til Filippinernes hovedstad, Manila, for at få behandling.

De fire andre blev behandlet om bord på skibet, og tre af dem er allerede blevet udskrevet igen, oplyser flåden.

Det oplyses ikke, hvad der førte til uheldet, og hvad der er sket med jagerflyet. USA's stillehavsflåde tilføjer, at episoden bliver efterforsket.

"USS Carl Vinson" og et andet amerikansk hangarskib ved navn "USS Abraham Lincoln" var i weekenden involveret i en større militærøvelse i Det Sydkinesiske Hav.

I sidste uge deltog skibet i en øvelse med fartøjer fra den japanske flåde i Det Filippinske Hav.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden