film

Syv mister livet under kollapset klippevæg i Brasilien

En klippevæg kollapsede i Brasilien, og tunge sten regnede ned over turistbåde, hvor syv mistede livet.

Mindst syv personer har mistet livet og ni er kommet alvorligt til skade i den brasilianske delstat Minas Gerais, hvor en klippevæg er kollapset ned over turistbåde.

Det oplyser det lokale brandvæsen lørdag lokal tid. Tre personer meldes desuden savnet.

Videoer filmet af personer til stede dokumenterer, hvordan et stort stykke klippe pludselig løsriver sig fra resten af klippevæggen og vælter ned over turistbåde i vandet.

To ses blive ramt af selve klippestykket, mens de store bølger, som bliver forårsaget, får andre både til at kæntre.

Brasilianske myndigheder oplyser, at de alvorligt tilskadekomne bliver behandlet for knoglebrud, hovedskader og skader i ansigtet. Én er i kritisk tilstand.

Cirka 23 andre er blevet behandlet for mindre alvorlige skader.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden