Syv personer holdt som gidsler
Gidseldrama i den sydsvenske by Malmø.
Syv personer blev mandag holdt som gidsel i en lejlighed i den sydsvenske by Malmø. Det skriver den svenske avis Aftonbladet. Kort før klokken 14 kom politiets forhandlere til lejligheden, hvor de syv personer - hvoraf flere af dem var børn - var holdt fanget i mere end to timer. Kontakt gennem brevsprækken - Lige før klokken 14 lykkedes det vores forhandlere at komme frem til stedet, og det lykkedes dem at afslutte sagen udramatisk, fortæller vagtchef Hans Nilsson fra Skåne Politi til Aftonbladet. Politiet blev alarmeret klokken 11.23 mandag, og ifølge vagtchefen var det uenighed om forældremyndighed, der var årsag til den tilspidsede situation. - Vi fik kontakt til ham gennem brevsprækken, og efter et stykke tid kom han ud. Det var en tvist om forældremyndighed, og børnene var glade, da det var overstået, fortæller en politiforhandler til Aftonbladet. Manden er nu anholdt, og de sociale myndigheder hjælper familien.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.