Færdselsforseelse

Syv trafikanter røg i razziafælden

Færdselspolitiet i sprit- og narkoaktion i Mariagerfjord og Rebild Kommune

Genrefoto: Mette Nielsen

Genrefoto: Mette Nielsen

MARIAGERFJORD/REBILD:Der var i den grad gevinst, da færdselspolitiet fredag eftermiddag og aften arrangerede en sprit- og narkoaktion rettet mod forskellige former for trafikanter i Mariagerfjord og Rebild Kommune.

Hele syv bilister og knallertførere blev nemlig afsløret med enten for meget sprit i blodet eller narko i kroppen.

I Mariagerfjord Kommune blev fem trafikanter stoppet med for meget sprit i blodet samt en enkelt med narko i kroppen.

Fredag klokken 17.08 gjaldt det en 69-årig mandlig knallertfører fra lokalområdet, der blev stoppet i spirituspåvirket tilstand på Østre Alle i Hadsund.

Senere fredag aften klokken 21.46 var det en 68-årig mandlig knallertfører fra lokalområdet, der blev stoppet på Thorup Hedegårdsvej nord for Astrup, da der var mistanke om spritkørsel.

Tre spritbilister i Mariagerfjord

Fredag eftermiddag klokken 16.22 blev den første spritbilist stoppet i Mariagerfjord Kommune ved færdselspolitiets razzia, nemlig en 50-årig mand fra lokalområdet, også på Øster Alle i Hadsund.

17.28 gjaldet det en 30-årig mand fra lokalområdet, der blev stoppet på Skelund Hovedgade.

Sidste spritbilist stoppet i Mariagerfjord Kommune var klokken 20.38 i Øster Doense, hvor der var tale om en 26-årig mand fra lokalområdet.

Færdselspolitiets razzia fredag gav også fangst at en narkopåvirket bilist, der blev stoppet på Randersvej ved broen i Hadsund.

Her var der også tale om en 26-årig mand fra lokalområdet.

Nummerplader stjålet

I Rebild Kommune drejede det sig om enkelt spritbilist, der fredag eftermiddag klokken 16.58 blev stoppet i en på Øster Korupvej syd for Terndrup.

Det var en 31-årig mand fra lokalområdet, der dagen efter da han ville hente sin parkerede bil igen kunne konstatere, at begge nummerplader var blevet stjålet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst